Øget synlighed – på den gode måde
Vi skal arbejde med den positive synlighed, hvor vi også skaber værdi for omverdenen. Det kan vi gøre på mange måder, men vi skal naturligvis være opmærksomme på at gøre det klogt
Det siges ofte at al omtale er bedre end ingen omtale. Det er givetvis en sandhed med begrænset gyldighed. Det er dog givet at ingen omtale er uholdbar, ikke mindst på længere sigt. Synlighed er vigtigt for os alle, både som personer i vores karriere og for vores institution, for universitetet, instituttet og sektionen. Det er nemlig med til at sikre den opmærksomhed der kræves for at vores forskningsinteresser bliver prioriteret, for at vi bliver interessante for dygtige studerende og forskere, og for at vi bliver valgt som samarbejdspartnere på både den nationale og internationale bane.
Det betyder at vi skal arbejde med den positive synlighed, hvor vi også skaber værdi for omverdenen. Det kan vi gøre på mange måder, men vi skal naturligvis være opmærksomme på at gøre det klogt.
For vores forskning er det vigtigt at den bliver set, læst og citeret. Her er det første naturligvis at sikre, at forskningen bliver publiceret i de bedste tidsskrifter. Men det er ikke nok. Titlerne på artiklerne betyder også en del for om de vækker interesse; prøv at overveje alternativer i forhold til hvad der giver lyst til at læse artiklen.
Det næste er at artiklerne faktisk bliver læst. Strømmen af artikler vokser konstant, så noget skal gøres for at fremme synligheden. Det gøres nok mest effektivt gennem fremlæggelse på konferencer, men også promovering på hjemmesider og på ResearchGate kan gøre en forskel. Samtidig bør vi også udnytte muligheden for at en kort version af resultaterne fremlægges på som nyheder i DCAs nyhedsbrev, enten på engelsk eller dansk. Der findes også andre nyhedsbreve, fx fra ICROFS, som kan udnyttes.
En forudsætning for at artiklerne bliver læst, er at de er tilgængelige for læserne. De fleste tidsskrifter vi publicerer i kræver abonnement, som ikke alle har adgang til. Derfor er der en stigende fokus på open access, og de fleste tidsskrifter giver mulighed for at man kan købe sig til open access for publicerede artikler. I virkelighed har både den danske regering og AU en politik om at alle publicerede artikler skal være open access. Det lever vi slet ikke op til i AGRO, og det er formentlig skadeligt for udbredelsen af vores artikler og for om de bliver citeret. I 2016 har vi foreløbigt publiceret 147 artikler, men kun 26 af disse er open access (18%). Det er beskæmmende få. Vi bør i vores forskningsansøgninger sikre, at der er midler til at betale for open access. Det vil vi tjene på fremover både som institut og forskere. Det er simpelt hen en måde at øge h-indekset på.
En anden måde at formidle artikler på er at lægge dem på ResearchGate. Det kan naturligvis ikke gøres, hvis vi dermed bryder copyright hos tidsskriftet. Men mange tidsskrifter tillader at artikler bliver offentliggjort efter en vis årrække, eller at man offentliggøre det endelige manuskript. Men husk at undersøge hos tidsskriftet.
Ph.d.-kurser og sommerkurser er også effektiv til at øge vores synlighed. Det har samtidig den fordel at vi hermed kommer i tæt kontakt til fremtidige forskere og dermed også til de miljøer, som de kommer fra. Vi bør derfor øge den samling at gode kurser, som vi tilbyder. En anden måde er naturligvis at vi selv og vores studerende tager på studieophold hos de bedste universiteter i udlandet. Det er faktisk noget dekanatet i høj grad skynder til.
Også på den hjemlige bane er der mulighed for at gøre mere. Vi holder for få seminarer for vores slutbrugere, og det er noget som flagskibene vil tage fat på fremover. Samtidig kunne vi også være mere synlige i landbrugsmedierne og i den offentlige debat. Det er bare med at tage fat, og Janne Hansen hjælper sikkert gerne til.