Omgang med data fra landmænds marker
Hvordan håndterer vi data om landmænds marker på forsvarlig og lovlig vis? Det var emnet på et møde, som AGRO holdt i Foulum i oktober.
En række af de opgave, som forskerne i AGRO udfører, bygger på data fra landmænds marker. Det kan nogle gange være svært at finde ud af, hvad man må og ikke må i forbindelse med indsamling og behandling af data fra landmænds marker. Derfor inviterede AGRO samarbejdspartnere fra Seges og Agrointelli for at høre, hvordan de håndterer opgaven, og jurister samt prodekan Søren Rud Keiding fra AU for at udveksle viden og erfaringer. Omkring 45 personer deltog i mødet, der blev holdt den 30. oktober 2018 i Foulum.
Fire af AGRO’s forskere fremlagde praktiske eksempler på, hvordan vi bruger data om landmænds marker og hvilke tvivlsspørgsmål der kan opstå i forbindelse med, hvordan vi håndterer data. Kravet er, at vi agerer i overensstemmelse med EU’s forordning om databeskyttelse (GDPR), og at vi beskytter landmandens data.
Markdata er en vigtig del af vores virke
I AGRO indsamler, behandler og bruger vi data vedrørende blandt andet jordens beskaffenhed, gødskning, og afgrøder. Resultaterne af anstrengelserne bruges i forskningsprojekter, foredrag og myndighedssvar. Det er vigtigt, at data er gennemskueligt nok til at underbygge resultaterne, men det gør det nemmere og mere sikkert at arbejde med data, hvis de ikke kan føres tilbage til den enkelte landmand.
Vi er ikke ene om at gruble over at skulle finde løsninger på dette, så derfor havde vi inviterede andre indledere, der også arbejder med data fra landmænd. Det var adjungeret professor ved AGRO og direktør for Agrointelli Ole Green samt juridisk specialkonsulent Jesper Kjerulf Christensen fra Seges. Derudover var der udveksling af viden og erfaring med jurister Birgitte Qvist Frandsen, Daniel Bo Pedersen og Lisbeth Guldbæk Smith fra Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel ved Aarhus Universitet.
Placering af ansvaret for data
En vigtig pointe er, at den, der har et selvstændigt formål med at indsamle data, er den, der har ansvaret for hvordan data behandles, videregives, og slettes. I AGRO bruger vi i vid udstrækning offentligt tilgængeligt data indsamlet af myndighederne, f.eks. Miljø- og Fødevareministeriet. Så er det som udgangspunkt ministeriets ansvar, at data indsamles på et lovligt grundlag. Når landmanden indberetter disse data giver han eller hun samtykke til, at det må bruges til analyse, forskning eller statistik.
Når AGRO får adgang til disse data, kan der enten være tale om en databehandling på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet, hvor der så skal indgå en databehandleraftale, eller om videregivelse af data, hvis AGRO har et selvstændigt formål med at indsamle data. I så fald skal der være et juridisk grundlag for dataindsamlingen, for eksempel forskning i samfundets interesse. TTO kan være behjælpelig med at afgøre dette.
AGRO bruger også data indsamlet af Seges. Disse data kommer normalt ind under vores samarbejdsaftale med Seges. Det er i de fleste af disse tilfælde Seges, der laver aftalerne med landmændene, og så er det Seges’ ansvar. På samme måde som ovenfor, skal det afgøres, om der er tale om en databehandling eller en videregivelse af data.
Hvis vi selv indsamler data, f.eks. ved at tage ud til en landmand med vores droner, bliver håndtering af data vores ansvar. Så skal vi selv indhente samtykke hos landmændene.
Som det fremgik af diskussionerne på mødet, kan der alligevel være en række spørgsmål. Du kan få flere informationer på AU’s side Beskyttelse af personoplysninger (GDPR).
Du kan også kontakte AGRO’s juridisk specialkonsulent Lisbeth Guldbæk Smith.
Du kan se slides fra mødet her
Jesper Kjerulf Christensen, Seges
Birgitte Qvist Frandsen og Daniel Bo Pedersen, AU