Optagelse af video på AU Viborg på mandag
På mandag den 7. oktober får vi på AU Viborg besøg af en fotograf, der skal lave en rundvisningsvideo på campus.
Videoen (i stil med den her) får fokus på vores faciliteter, og vi skal bruge den i vores kommunikation om de nye uddannelser, så vi kan vise AU Viborg frem for de potentielle studerende, der endnu ikke har besøgt os.
Derfor kan du støde på fotografen et sted på campus på mandag mellem kl. 10 og 16. Han vil filme både undervisning, gangarealer, i kantinen og andre lokaler og i det hele taget have fokus på rum og situationer mere end på enkeltpersoner.
Skulle du ikke have lyst til at medvirke på rundvisningsvideoen, er du naturligvis velkommen til at gøre fotografen opmærksom på det, hvilket han naturligvis vil respektere.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jannie True Hansen på tlf. 9352 2789 eller jth@au.dk.