Phishing er en reel trussel for Aarhus Universitet

Phishing – er et udbredt værktøj blandt cyberkriminelle med det formål at skaffe ad-gang til informationer – er en reel trussel for Aarhus Universitet, som dagligt rammes af tusindvis af phishing-mails. For at skærpe medarbejdernes opmærksomhed udsendes konstruerede phishing-mails som en del af interne kampagner flere gange om året.

Fokus er læring

Fokus for phishing-kampagnerne er læring

  1. at træne universitetets medarbejdere i at identificere forsøg på phishing, og
  2. at indrapportere forsøg via de rette kanaler - se her hvordan: Sådan indrapporterer du phishing-mail, spam og falske positiver

Mange Cyberangreb starter med phishing

Mennesker er den største sårbarhed i en organisation, derfor er det nødvendigt at skabe opmærksomhed om phishing blandt medarbejderne i en organisation som Aarhus Universitet, hvor antallet af medarbejdere og studerende er en kæmpe angrebsflade. Af samme grund rammer de interne phishing-kampagner alle på Aarhus Universitet.

Hvad kan du gøre?

I en travl hverdag kan alle falde i. Phishing-mails bliver mere og mere avanceret, og det er svært at identificeret phishing-forsøg. Her er et par gode råd til, hvad du selv kan gøre:

    1. Vær varsom med at klikke på links i uopfordrede mails
    2. Tjek afsenderadressen
    3. Hold musen over links for at se, hvor de rigtigt fører hen
    4. Del aldrig dine adgangskoder

Se mere om phishing: Tænk før du klikker og pas på phishing