Plant biologicals er det nye sort

Plant biologicals er et buzzword inden for plantebeskyttelse og plantevækstfremme, og for nylig blev ”Plant Biologicals Network” dannet. Det er et netværk bestående af Bayer, Chr. Hansen, FMC, Novozymes, Landbrug & Fødevarer, Teknologisk Institut, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Sveriges Landbrugsuniversitet, som alle er institutioner med fokus på biologiske produkter til planteproduktion (dvs.plant biologicals) hjemmehørende eller med aktiviteter i det sydlige Skandinavien. 

Netværket sætter fokus på, hvordan biologiske produkter kan bidrage til fremtidens løsninger inden for miljø-, landbrugs- og fødevaresektoren. Netværket administreres af Københavns Universitet. Institutleder og professor Carsten Suhr Jacobsen, Institut for Miljøvidenskab, er kontaktperson for Aarhus Universitet, mens jeg er kontaktperson for AGRO.

Plant biologicals defineres som organismer eller produkter udvundet af organisk materiale, og der virker som vækststimulanter, biokontrolagenter, planteresistens-fremmere, eller biofertilisers i planteproduktionen. 

Fordelene med plant biologicals til bekæmpelse af de vigtige plantesygdomme er, at der ikke opstår resistens mod midlet, og at der potentielt kan være større fleksibilitet i bekæmpelsen, da restkoncentrationer ses som et mindre problem. Desuden vurderes de som lettere bionedbrydelige og dermed ses en mindre ophobning af produkterne i miljøet.  

Man kan med rette sige, at det er gammel vin på nye flasker. Der er blevet arbejdet med plant biologicals igennem mange år, for eksempel til biologisk bekæmpelse. Alligevel tror jeg på, at det er et område, hvor vi skal ’holde os til’; der er store spillere på banen inden for industrien og dermed er der store penge involveret. Det er et område, hvor vi kan arbejde for FNs bæredygtighedsmål ved at anvise alternativer til kemiske midler eller metoder til at øge planternes næringsoptagelse. 

De større bevillingsgivere har ligeledes fokus på området. Horizon 2020-programmet og Novo Nordisk Fonden har eksempelvis haft opslag inden for ’Plant microbiome interactions’. Ligeledes har INRA inviteret forskellige europæiske samarbejdspartnere til diskussioner af ”Towards Chemical Pesticide-free Agriculture” som et af målene i fortsættelsen af Horizon 2020; dette er beskrevet af Per Kudsk i en tidligere leder i efteråret (AGRO er med til at påvirke forskningsdagsordenen inden for plantebeskyttelse).

Vi har allerede masser af aktiviteter på området, f.eks. oplever CROP en stigende interesse for at få afprøvet biologiske midler til bekæmpelse af traditionelle sygdomme. Der er flere aktører på banen og en trend er, at også de store agrokemiske firmaer er involveret. Vi arbejder ligeledes med mange aspekter af biologisk bekæmpelse af skadegørere. Vi undersøger endofytter som biologiske antagonister og mykorrhiza som vækstfremmere, og jeg arbejder selv med mikrobiomer og hvordan de påvirker plantesundheden.

I lyset af den store interesse på området både nationalt og internationalt ser jeg gode muligheder for finansiering af nye projekter.