Publicering, publicering og atter publicering
Kvalitet må ikke glemmes i jagten på kvantitet af peer-reviewed artikler. Tidsskrifter med en høj impact factor skal prioriteres højt.
Vi skal alle publicere – og helst mere og mere og mere. Vi er faktisk rigtig gode til det; alle kurver viser den rigtige, opadgående retning. Sidste år publicerede vi 4,2 peer-reviewed artikler pr. VIP og i år er målet, at vi skal publicere 4,4 artikler pr. VIP. Det er alt sammen rigtig godt. Vi klarer os fantastisk godt i benchmarkingen mod andre institutioner og Danmark klarer sig i det hele taget rigtig godt i forhold til sammenlignelige lande.
Fokuseringen på kvantitet undrer mig alligevel en anelse. Der skeles ikke meget i den daglige tale til, hvad der publiceres eller hvor banebrydende det er, men udelukkende til, hvor mange publikationer eksempelvis en ph.d.-studerende har nået at producere; har han eller hun nu nået de tre publikationer?
Det er selvfølgelig nemmere at måle kvantitet end kvalitet, og vi skal jo måles. Jeg advokerer ikke for, at de kvantitative indikatorer skal afskaffes, men opfordrer blot til, at der ikke kun skeles til antallet, men også gennemslagskraften af vores publikationer.
I forbindelse med den nye strategi er der nu indføjet, at ambitionen er, at der også skal publiceres i journals med høj impact factor. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle publikationer skal i journals med høj impact factor, men at enkelte artikler bør kunne publiceres her. Sådanne artikler vil i høj grad være med til at forbedre vores internationale synlighed og øge vores gennemslagskraft i en verden, hvor der aldrig er blevet publiceret så meget, som der gøres nu.
Hvordan publicerer vi så artikler med en stor gennemslagskraft eller i tidsskrifter med høj impact factor (endnu en kvantitativ målestok)? For det første – det er vi i den grad allerede gode til og alle prøver vel at få deres artikler i så højt som muligt rangerende tidsskrifter. Jeg tror dog, at vi kan komme endnu længere ved at fokusere en smule mindre på antallet af artikler.
Derudover vil det, i regi af de nye flagskibe, være et oplagt mål at identificere fremtidige udfordringer, hvor der således kan markeres vigtige forskningssatsninger inden for jordbruget i rammesættende reviews eller i såkaldte ’horizon scanning’ artikler. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at identificere og fremelske områder, hvor vi kan satse på den mere grundlagsskabende forskning inden for flagskibene.