QS ranking

Så er det igen blevet tid til at indsamle data til QS-ranglisten.

Vi vil bede om din hjælp til at udvælge forskere og aftagere af studerende, der har en god samarbejdsrelation med dit institut

Hvorfor er det vigtigt?

QS er én af i alt seks verdensranglister, som AU har særligt fokus på. Verdensranglisterne har med årene vundet stor udbredelse. Derfor har en god placering betydning i kampen om at tiltrække og engagere de bedste studerende, forskere og samarbejdspartnere fra hele verden.

AU er rykket ned af QS-ranglisten i de senere år – fra nr. 79 i 2011 til nr. 155 i 2021.

Den samlede placering på ranglisten afhænger af, hvordan AU klarer sig på en række indikatorer. Indikatorerne for omdømme blandt forskere og aftagere af studerende vægter tilsammen hele 50%.

Yderligere information om ranglisten kan du finde her.

AU klarer sig rigtig godt på indikatorer for forskning og internationalt samarbejde. Det afspejler sig desværre ikke på QS’ indikator for forskningsomdømme – derfor er der potentiale for, at AU kan klare sig bedre.

QS inviterer universiteterne til at indsende kontaktoplysninger på 400 forskere og 400 aftagere, som skal indgå i spørgeskemaundersøgelser af universiteternes omdømme. Hvis de udvalgte forskere og aftagere giver samtykke, vil de modtage et spørgeskema. Spørgeskemaundersøgelsen danner grundlag for QS’ omdømmeindikatorer. QS gemmer navne på tidligere indsendte forskere og aftagere. Der skal således kun indsendes nye navne.

Sådan hjælper du

Det er en fordel for AU, hvis alle forskere og aftagere, som har en god samarbejdsrelation til AU deltager i spørgeskemaundersøgelsen.

Vi vil derfor bede om din hjælp til at indtaste nye navne, mails og institutioner på forskere og aftagere, som I samarbejder med. Det gør du på følgende side:

https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=Nh39Ycv-yke319DfA3ChmDor0NqcWXBLgkerFwu32n1UMTZQSlBWSUtUNVcyMUgzMkc1S05aMjdDSy4u

Deadline er d. 12. november 2021.

Kort om QS’ spørgeskemaundersøgelse:

  • Forskere, der modtager et spørgeskema, må vælge op til 10 nationale og 30 internationale universiteter, som respondenterne mener, udfører den bedste forskning inden for deres fagområde. De nationale stemmer vægter 15%, mens de internationale stemmer vægter 85%.
  • Aftagere, der modtager et spørgeskema, må vælge op til 10 nationale og 30 internationale universiteter, som respondenterne betragter, som de bedste universiteter at rekruttere fra. De nationale og internationale stemmer vægter hver 50%.