Rådgivning for ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed

Det er nok ikke alle bekendt, at AU har en rådgivergruppe til rådgivning af forskere, der oplever pres på forskningsfriheden eller uacceptable forhold vedr. forskningspraksis.

Læs mere om rådgivergruppen her

Hvert enkelt fakultet ved AU er repræsenteret i rådgivergruppen med to rådgivere. For TECH er det Anne Winding fra Institut for Miljøvidenskab og Mikrobiel Økologi og undertegnede. Mere specifikt er vores opgave er at bistå andre forskere, universitetets ledere eller TAP med fortrolig og objektiv rådgivning og sparring om forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis. Rådgiverne har tavshedspligt og er frigjort fra ledelsen og skal derfor ikke orientere denne, medmindre en fra ledelsen selv er anmelder. Meningen er, at ansatte trygt skal kunne rette henvendelse til en rådgiver vedr. de problemer, de måtte opleve uden at frygte nogen former for repressalier. 

Typiske sager

I praksis får vi en række forskellige emner, og en klassiker er tvister omkring medforfatterskab og forfatterækkefølge. Det er oftest yngre medarbejdere, typisk PhD studerende, som oplever pres fra etablerede forskere (seniorer på lektor- og professorniveau). ’Please, do not steel my work’ - kampagnen satte særlig fokus på problemstillingen bl.a. med eksempler på seniorer, der plagierer omfattende forskningsideer og -resultater, om seniorer der presser sig ind på forfatterlisten uden at yde en indsats, samt om peer reviewere, der presser unge førstegangsartikelforfattere til at sætte revieweren’s artikler på litteraturlisten. Som rådgivere forsøger vi at spørge ind til vejledernes rolle og bidrag til anmelderens videnskabelige arbejder; for artiklernes vedkommende med udgangspunkt i Vancouver-reglerne. Vi vurderer, om der et problem, og i givet fald hvordan det kan håndteres. Af eksempler på andre sagsemner kan nævnes: a) uhensigtsmæssig anvendelse af data fra interessenter i forbindelse med synteser og rådgivning; b) uredelighed i forbindelse med forskningsansøgninger; c) procedure for arkivering af etiske samtykkeerklæringer; d) pres fra erhvervspartnere omkring forskningsgennemførelse og publicering; e) ’tyveri’ af forskningsideer. 

Det Danske kodeks for integritet i forskning

Det ’Danske kodeks for integritet i forskning’ indeholder en række beskrivelser af principper og standarder for god forskningspraksis og -gennemførelse. Kodekset er for nyligt revideret, og den nye version kan hentes på nettet (Det danske kodeks for integritet i forskning — Uddannelses- og Forskningsstyrelsen). For os rådgivere er kodekset et godt værktøj i forbindelse med rådgivningen, om end kodekset kun beskriver de overordnede principper. Den enkelte forsker kan selvfølgelig også få glæde af kodekset i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af deres forskning.

Inddragelse af Praksisrådet

I nogle tilfælde vil sagerne være af en særlig grov karakter, hvor anmelderen kan anmode om inddragelse af Praksisudvalget. Rådgiverne kan også selv inddrage udvalget og har faktisk en initiativpligt (jf. § 7 stk. 4 i reglerne for rådgiverne): ”Ved mistanke om brud på ansvarlig forskningspraksis, der navnlig på grund af udførselsmåden er af særlig grov beskaffenhed, er begået gentagne gange eller af flere i forening, skal rådgiveren om nødvendigt og efter orientering af anmelderen, selv foretage indberetning af sagen til Praksisudvalget.” Det vil være en eskalering af problemstillingen, da udvalget typisk afslutter sine sager ved at afgive en udtalelse til rektor. Udtalelsen består af en redegørelse af sagens forhold, og hvis det er relevant, en indstilling om sanktioner eller andre reaktioner som følge af sagen. Anmelderen har pligt til at begrunde og dokumentere den rejste mistanke. Af og til må sager afvises af Praksisudvalget, fordi der ikke foreligger et videnskabeligt produkt (f.eks. en artikel eller rapport), eller fordi sagen ikke er tilstrækkelig dokumenteret af anmelderen.  

Samarbejdsproblemer

Desværre oplever vi jævnligt, at sager, der ender hos os, rettelig burde være håndteret af de lokale ledelser. Sagen kan godt være udsprunget af tvister omkring forskningspraksis og -frihed, men ’problemet’ og dets løsning er kørt fast pga. et dårligt samarbejdsklima og dårlig kemi imellem de involverede parter. Her prøver vi at guide anmelderen bedst muligt, men pga. tavshedspligten kan vi ikke gå direkte til ledelsen, medmindre anmelderen ønsker det.