Rustkonference tiltrak forskere fra hele verden

Den vigtige svampesygdom rust i korn var i fokus på en international konference i Helsingør 5.-8.juli, som blev arrangeret af Institut for Agroøkologi

Lige før sommerferien var der travlhed i Flakkebjerg med at få de sidste deltaljer på plads, inden afholdelsen af den internationale konference 14th International Cereal Rusts and Powdery Mildews Conference 2015, som Institut for Agroøkologi arrangerede. Konferencen løb af stablen i Helsingør den 5.-8. juli 2015 og tiltrak 115 forskere fra 33 lande.

Konferencen samlede førende eksperter i plantesygdomme for at diskutere udfordringerne og reducere risikoen for sygdomsepidemier og afgrødetab. Foredragsholderne beskrev det globale landskab for rust og meldug, nye innovative tiltag for overvågning og bekæmpelse, samt betydning for integreret sygdomsbekæmpelse (IPM) via øget nationalt, regionalt og internationalt samarbejde.

På konferencens sidste dag besøgte deltagerne AU Flakkebjerg, hvor de blev fortalte om forsøgene vedrørende rust og andre plantesygdomme i korn. Rundvisningen gik til både marker og laboratorier, herunder faciliteterne hos Global Rust Reference Center, som Aarhus Universitet har ansvar for.

Læs omtalen af konferencen på DCA’s hjemmeside her og på organisationen Borlaug Global Rust Initiatives hjemmeside her.

Fotos: Svend Tveden-Nyborg