Sammen er vi bedst!

Dansk landbrug har en lang og stolt tradition for samarbejde, og andelsbevægelsen har en stor del af æren for udviklingen af en stærk værdiskabende landbrugssektor i Danmark. Godt nok har udviklingen af nye teknologier også en del af æren, såsom opfindelsen af mælkecentrifugen, der i sin tid muliggjorde en mere effektiv produktion af smør og ost til eksport, og valle med nødvendige essentielle aminosyrer som biprodukt til en øget svineproduktion, men det var først og fremmest evnen til i fællesskab at anvende de nye teknologiske muligheder i forbindelse med oprettelsen af andelsmejerier og -slagterier, der gjorde væksteventyret muligt.

Agroøkologien repræsenterer en videnskabelig disciplin til at studere og udvikle mulighederne for samspil mellem de enkelte komponenter af jordbrugssystemet, med de forskellige teknologiske muligheder, jordtyper, klimatiske betingelser, planter, husdyr osv.; og ikke mindst mennesket - herunder forskningsverdenen - som forvalter og udvikler af agro-økosystemets produktion og balance med naturen, det omgivende miljø, og i dag hele klodens klima.  

Vores styrke ved Aarhus Universitet, og særligt Institut for Agroøkologi, samt det nye Fakultet for Tekniske Videnskaber er, at vi har ekspertise inden for stort set alle komponenter af jordbrugssystemet, og dermed både kan udvikle og teste nye enkeltteknologier, og samtidig sætte dem i sammenhæng, og inddrage forskningsbaseret feedback fra de aktører og beslutningstagere, der hver for sig - og i samarbejde - implementerer den nye teknologi til fordel for en mere bæredygtig produktion. Vi har med vores viden alle muligheder for at skabe bagrunden for det næste eventyr i landbruget, om det så måtte være sig den forsatte udvikling af en stærk økologisektor, biobaserede løsninger med græs og anden biomasse til lokal protein- og energiforsyning samt recirkulering af værdifulde ressourcer, eller kombination med nye genteknologiske teknikker, som instituttets nyeste sektion også kan bidrage med!

Nogle af de bedste eksempler på, hvor vores brede viden kommer til nytte for samfundet, findes ifm. vores forskningsbaserede myndighedsbetjening, hvor der, som ved det nye virkemiddelkatalog-arbejde, trækkes på tværgående viden, både inden for instituttet og på tværs af institutter, ja endog universiteter. En vigtig pointe er her, at vi netop udvikler forskningsbaserede metoder til at sammenstille viden, og det er et område, hvor vi har et særligt potentiale for at koordinere forskningsprojekter. For eksempel har vi som koordinator lige vundet et 7 mio. € EU projekt med titlen “Multi-actor and transdisciplinary development of efficient and resilient MIXED farming and agroforestry systems (MIXED)”. Her belyses potentialerne ved samarbejde mellem produktionsgrene, og synergi med nye teknologier, for udvalgte produktionssystemer, i dialog med netværk af forskere og interessenter i Danmark og en række andre Europæiske lande (se foto).

Foto: Marie (øverst) og Anne Grete (nederst) præsenterer for projektpartnerne, hvordan vi vil bringe vores viden omkring livscyklus-analyser (LCA) og forskningsbaseret udvikling af nye produktionssystemer i spil ift. de udvalgte cases i det nye EU projekt MIXED.

Vi kan lære meget ved at få vores viden og forskningsmetoder i spil ift. innovative cases, såsom de der studeres i MIXED projektet, og derved bringe vigtig ny viden hjem. Men vi har samtidig en forpligtelse til at bringe vores viden i spil over hele verden, og derved bidrage til FN’s verdensmål nummer 17 omkring ”Partnerskab for handling”, idet netop bidrag til FN’s Verdensmål jo samtidig en vigtig del af AU’s nye strategi. I flere sammenhænge har vi allerede et tæt samarbejde med forskere, og et bredt udvalg af interessenter globalt. Det gælder bl.a. i regi af INMS.international FN projektet omkring udviklingen af en mere integreret forvaltning af kvælstofressourcen, og tilknytningen til det internationale myndighedsarbejde i regi af FN’s miljøorganisation (UN-ECE), hvor vi særligt arbejder med kapacitetsopbygning i landene øst for EU, men også ift. arbejdet i Asien, og i udviklingslandene har vi med vores forskningstradition, og tradition for tværgående samarbejde, særlige muligheder for at gøre os gældende. Udbygningen af sådanne forskningsrelaterede samarbejder bør derfor være en strategisk satsning for os!

Grafik: FN’s Verdensmål

Til slut vil jeg også i forbindelse med FN nævne, at Danmark jo herunder har været ledende i formuleringen og tiltrædelsen af den nok så berømte Aarhus Konvention, som ”tilsigter at udmønte ideerne om medborgerskab i konkrete anliggender” og hvis formål er at ”skabe et tillidsfuldt forhold mellem civilsamfundet og regeringerne i de deltagende lande”. Her er projekter omkring samarbejde på tværs af forskningsdiscipliner og med inddragelsen af borgere helt central, dvs. i vores tilfælde særligt interessenterne ift. udviklingen af en bæredygtig fødevareproduktion og arealforvaltning. Godt nok har vi særligt i den seneste periode oplevet nogle meget dramatiske konsekvenser givet ved denne konvention, der tilsiger borgeren rettigheder til "… at leve i et miljø, der er tilfredsstillende for hans eller hendes sundhed og velbefindende, garanterer hver part retten til adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse”. Men ikke desto mindre er grunden, til at vi kommer i krydsfeltet, jo netop, at den forskningsbaserede viden vi sidder med, er helt central for at kunne opretholde disse rettigheder. Vi kan være stolte af at bidrage hertil, og netop den tværgående forskning og samarbejdet med centrale interessenter i hele værdikæden er med til at drive den viden frem, som hele samfundet og de kommende generationer vil have gavn af.

Grafik: Aarhus-konventionen.