Samspil mellem plante og mikroorganismer – i krydsfeltet mellem grundforskning og nye løsninger i planteproduktionen

Det er næppe overraskende, at mikroorganismer er afgørende for plantens vækst og det endelige udbytte. Vi ved alle, at patogene mikroorganismer kan have fatale konsekvenser for udbyttet, hvis vi ikke er i stand til at regulere deres angreb og udvikling. Omvendt er mikrobiel aktivitet i jorden afgørende for planternes næringsoptag. Men mikroorganismer kan så meget mere: Nogle mikroorganismer beskytter planten mod sygdomme ved at regulere patogener eller ved at aktivere plantens eget immunforsvar i tide, andre gør planten mere robust over for tørke- eller saltstress, mens andre øger plantens generelle vækst for bare at nævne nogle få eksempler.

Imidlertid har forsøg på at udnytte gavnlige mikroorganismer i planteproduktionen på markskala haft begrænset succes – til en vis grad fordi man ikke i tilstrækkelig grad har erkendt, at de gavnlige effekter af mikroorganismer er et resultat af samspil mellem plante og mikroorganismer. Om samspillet lykkes, afhænger blandt andet af, om planten skaber et miljø, der tiltrækker og stimulerer gavnlige organismer, og om planten overhovedet er fysiologisk i stand til at respondere passende på fx mikrobielle signalstoffer eller vækstregulerende molekyler. En forudsætning for at udnytte og optimere samspil mellem planter og gavnlige mikroorganismer er, at netop disse samspil bliver integreret i planteforædlingen.

Det er derfor meget opløftende at opleve, at den erkendelse netop i disse år vinder indpas i forædlingssektoren og hos betydelige bevillingsgivere. Det betyder, at vi nu for alvor har muligheder for at bringe mange års grundforskning i planters samspil med jordens mikrobielle diversitet i spil i udviklingen af afgrødesorter med større modstandsdygtighed over for biotiske og abiotiske stress-faktorer. Jeg oplever konkrete samarbejder med plantefysiologer og forædlere som fantastisk berigende – når mennesker i gensidig respekt for hinandens faglighed beslutter sig for at kombinere individuelle kompetencer, kan vi virkelig opnå nye erkendelser og håndgribelige resultater. Det er også svært – vi skal have ”noget” til at virke i krydsfeltet mellem hinandens fagligheder, netop i grænsefeltet af vores individuelle viden og færdigheder: Jeg ved en del om mikroorganismer, men ikke ret meget om plantegenetik – det omvendte gør sig gældende for en forædler. Det vellykkede samarbejde kræver derfor en vis portion tålmodighed, ydmyghed og lydhørhed over for hinanden, men også muligheden for at blive en smule klogere og meget mere inspireret.