Skal man være dansk?

I sin leder i Biweekly den 19. september 2016 skrev Sonja Graugaard om udfordringerne vedrørende generationsskifte i AGRO. Hun kom blandt andet inde på, hvor vigtigt hun mener det er at have gode danskkundskaber, hvis man skal løse opgaver i forbindelse med myndighedsbetjening. Hun brugte følgende formulering: 

”Det er vigtigt at sikre forståelse for de særlige kvalifikationer, der er behov for til at løse opgaverne (myndighedsopgaverne, red.) tilstrækkeligt kvalificeret. Mange opgaver kræver dybdegående kendskab til danske forhold, herunder viden om jord- og klimaforhold samt love og regler af juridisk karakter. 

En anden ekstrem vigtig kvalifikation er at kunne beherske det danske sprog.  Qua dette er udenlandske postdocs og ph.d.-studerende ikke kvalificerede til at varetage disse opgaver. Danske ph.d.-studerende kan være mulige arvtagere til stillingerne, men her støder AGRO på AU’s krav om to til tre års arbejde i udlandet inden en eventuel ansættelse i AU.” 

Påstanden om, at udenlandske postdocs og ph.d.-studerende ikke er kvalificerede til at varetage myndighedsopgaver, er faldet flere for brystet og er blandt andet taget op til diskussion på et LSU-møde. 

- Det kan man ikke være bekendt at sige, udbryder institutsekretær, JORD, og næstformand i LSU Karina Rysholt Christensen. 

- Vi har allerede udenlandske ph.d.-studerende og postdocs, der laver myndighedsbetjening, og som er gode til det. De har måske ikke direkte kontakt til myndighederne, men de leverer baggrundsdata til svarene til ministeriet. AGRO har desuden udlændinge, der har lært at begå sig på dansk, og som selv leverer svar til myndighederne på lige fod med danskfødte medarbejdere, siger hun og henviser til, at hun har fået en forespørgsel, om det er rigtigt, at man kun er garanteret job i AGRO, hvis man taler flydende dansk. 

- Det håber jeg sandelig ikke er tilfældet. Hvorfor skulle vores udenlandske medarbejdere gide at lære dansk, hvis der alligevel ingen fremtid er i AGRO i forbindelse med at varetage myndighedsopgaver, spørger Karina Rysholt Christensen retorisk. 

Lektor Inge Fomsgaard, CROP, er enig med Karina Rysholt Christensen. 

-Jeg bryder mig ikke om, at der står, at det at være udenlandsk diskvalificerer til disse opgaver. Jeg medgiver, at vi indtil nu har set få udlændinge, der har lært tilstrækkeligt meget dansk, men jeg kan også nævne et par stykker, der har gjort det, og også nogen, der har slået rod. Vi motiverer ikke udlændinge til at gå i gang med at lære dansk, hvis de kan læse i BIWEEKLY, at de pr. definition ikke er kvalificerede til at påtage sig fremtidige myndighedsopgaver og dermed håbe på en fastansættelse. 

Sonja Graugaard erkender, at formulering i hendes leder kan misforstås og vil derfor gerne præcisere det, hun mener.

 - Der skulle have været en indskudt sætning (kursiv i det følgende), så der kommer til at stå: ” Qua dette er udenlandske postdocs og ph.d.-studerende, der ikke behersker det danske sprog, ikke kvalificerede til at varetage disse opgaver”. Jeg vil også gerne pointerne, at når jeg taler om opgaver i denne forbindelse, så mener jeg opgaver, der indebærer direkte kontakt til myndighederne, men ikke opgaver, der går på udarbejdelse af baggrundsdata, siger hun.  

Institutleder Erik Steen Kristensen pointerer, at når AGRIO slår stillinger op, så skelnes der ikke til, om man er dansk eller udenlandsk. 

- Vi vælger de personer, der har de bedste kvalifikationer til opgaverne og i forhold til de kompetencer, der efterspørges, siger han.