ST priser - har du forslag?
Har du bestemte kollegaer, som du synes bør indstilles til en af ST's priser? Nu har du chancen.
ST indkalder forslag til de seks ST-priser, der uddeles ved sommerfesten i Aarhus fredag den 25. august 2017.
Priserne tildeles som anerkendelse for vores kollegers særlige indsats i løbet af det akademiske år 2016-17. Medarbejdere ved fakultetet, som har leveret en ekstraordinær og bemærkelsesværdig indsats inden for ST’s opgaver i forhold til enten uddannelse, forskning, erhvervssamarbejde, myndighedsbetjening, teknisk-administrativ støtte eller forskning på ph.d.-niveau kan komme i betragtning.
Alle medarbejdere inviteres derfor til at indstille kolleger til hver af nedenstående kategorier af ST Awards 2017. I AGRO skal det ske via Birgit Sørensen Langvad senest den 26. juni 2017.
Du skal vedlægge en begrundet indstilling på dansk eller engelsk på 0,5-1,0 og en kort CV på kandidaten. Hvis du indstiller mere end en kandidat til den samme pris, skal listen være prioriteret.
- ST Science Award 2017: Tildeles et fremragende forskningsresultat
- ST Industrial Collaboration Award 2017: Tildeles et fremragende erhvervssamarbejde
- ST Education Award 2017: Tildeles en fremragende underviser/undervisningsinitiativ*
- ST Talent Award 2017: Tildeles en fremragende ph.d.-studerende
- ST Public Sector Consultancy Award 2017: Tildeles en fremragende indsats ift. myndighedsbetjening
- ST TAP Award 2017: Tildeles en fremragende TAP-indsats
* Til prisen ST Education Award 2017 bliver de studerende via SciTech-Tinget bedt om at indstille kandidater. Institutlederne er selvfølgelig også velkomne til at nominere kolleger til denne pris.