Statistisk konsultation i AGRO

I AGRO har vi de sidste år haft en aftale omkring statistiskkonsultationer med Rodrigo Labouriau, MATH. Denne kontrakt udløb ved udgangen af 2019.

Da vi fortsat har brug for statistiksupport til forskere i form af korte, opklarende spørgsmål samt statistikkonsultationer, har Rodrigo venligst tilbudt at yde statistikkonsultationer i begrænset omfang (ca. 2 dage om måneden) frem til slutningen af juni 2020.

Det er meget vigtigt at pointere, at alle statistikkonsultationer vil foregå hos Rodrigo i Aarhus. En anden ændring bliver ligeledes, at såfremt du har brug for en statistikkonsultation på 1-2 timers varighed, skal du sende en e-mail til Rodrigo mindst 3 arbejdsdage før den ønskede konsultationsdato, og så vil han vende tilbage til dig med dato og tidspunkt i Aarhus.

Følgende datoer er præliminære konsultationsdatoer: 
20. februar - 5. marts - 19. marts - 2. april - 17. april - 7. maj - 14. maj - 4. juni

Ledelsen i AGRO har besluttet, at vi har behov for en medarbejder, som sidder i miljøet og forstår agronomiske problemstillinger. Vi skal derfor i gang med at finde en ny medarbejder, som kan yde statistikbistand, og det skulle vi meget gerne have fundet til efter sommerferien.