Større fokus på agroøkologisk forskning er vejen frem for AGRO

I forbindelse med den igangværende EXPO 2015 udstilling i Milano i Italien, som gennemføres under mottoet ”Feeding the world, Energy for life”, er der afholdt en række arrangementer med fokus på landbrug og fødevareproduktion. Et af disse arrangementer var et møde organiseret af EU’s Joint Research Centre i Ispra i Italien. Emnet for mødet var “Agroecology and ecological intensification for a sustainable food future”.  Formålet med mødet var at diskutere, hvordan agroøkologi og – hvad der oversat til dansk kaldes ”økologisk intensivering” – kan bidrage til at opfylde de langsigtede målsætninger i EU’s landbrugspolitik.      

Mødet blev indledt med et foredrag af professor Miguel Altieri fra University of California i Berkeley. Han har stået fadder til begrebet agroøkologi og er forfatter til bogen ”Agroecology – The Science of Sustainable Agriculture”, som er oversat til mange sprog, og af mange betragtes som en slags bibel inden for den agroøkologiske forskning.

Han lagde ud med at slå fast, at han mener, at ”økologisk intensivering” (som af nogen er blevet oversat til ”mere for mindre”) ikke er svaret på de globale udfordringer på fødevareområdet. Det er derimod – ikke overraskende – agroøkologien. Han illustrerede sin pointe med et billede af et tankskib, som har kurs imod et isbjerg. ”Økologisk intensivering” vil udsætte tidspunktet for kollisionen, men ikke forhindre den, mens man ved at implementere de agroøkologiske principper vil kunne ændre kursen og sejle uden om isbjerget.

Økologi og agroøkologi – principper kontra regler

Der findes mange definitioner af begrebet agroøkologi. En af de mere simple er, at det er studiet og af de økologiske processer i agroøkosystemet. Agroøkologi er derfor ikke det samme som økologisk produktion, selvom der ofte sættes lighedstegn imellem de to.

Miguel Altieri understregede dette i sit indlæg ved at pointere, at agroøkologi er et sæt af principper, mens økologisk jordbrug er et sæt regler, som er let at kontrollere, men som ofte er i strid med de agroøkologiske principper. Et jordbrug baseret på agroøkologiske principper skal foruden at sikre en tilstrækkelig fødevareproduktion også være naturressourcebevarende, hvilket også er den overordnede målsætning med EU’s landbrugspolitik. 

Hvad er så agroøkologi og de agroøkologiske principper? Der findes ikke en beskrivelse, som alle er enige om, men skal man prøve at konvertere principperne til praktiske handlinger, så drejer det sig bl.a. om at bevare/forbedre jordens frugtbarhed (f.eks. plantedække året rundt, minimum jordbearbejdning), minimere de direkte og indirekte miljøeffekter bl.a. ved at bruge fornybare ressourcer (f.eks. kvælstoffiksering i stedet for kunstgødning) og minimere forbruget af pesticider ved at forebygge problemer med skadegørere og fremme de naturlige processer, der kan kontrollere skadegørere, afgrødediversifikation og bevaring af genetiske ressourcer, minimere energi- og vandforbruget samt emissionen af klimagasser og tilpasning af produktionen til lokale forhold.    

Agroøkologi i praksis skal støttes politisk

Fungerer det så i praksis? På mødet blev der præsenteret en række eksempler, hvor man gennem omlægning af produktionen og implementering af de agroøkologiske principper udover miljømæssige forbedringer ikke bare havde fastholdt men faktisk øget produktionen. Næsten alle eksemplerne stammer dog fra verdensdele (især Latinamerika), hvor klima og produktionsformer er væsentlig forskellige fra dem vi kender fra Europa.

I Latinamerika understøttes agroøkologitanken også politisk. Næsten alle Latinamerikanske lande har en lov, som kræver, at jordbruget ”tænker agroøkologisk”, og der findes sammenslutninger af jordbrugere, som aktivt promoverer den agroøkologiske tankegang. En af Miguel Altieri’s pointer er faktisk, at man kun vil have succes med agroøkologien, hvis den understøttes af en politisk bevægelse. 

Vender vi blikket mod vores del af verdenen, kniber det mere med at finde gode eksempler på en succesfuld implementering af de agroøkologiske principper. Det skyldes mange forhold, hvor den høje grad af specialisering er en af væsentligste. Et mere varieret sædskifte og afgrødevalg er derfor en hel afgørende forudsætning for at implementere de agroøkologiske principper i Europa.

Det franske tilfælde

Tanken om at dreje jordbruget i en mere agroøkologisk retning er ikke desto mindre blevet taget op i Frankrig, hvor man har kombineret syv handlingsplaner dækkende alt fra kvælstof, pesticider, fremme af økologisk jordbrug og reduktion af antibiotikaforbruget i en handlingsplan, der har som mål, at flertallet de franske landmænd i 2025 følger de agroøkologiske principper.

For at nå det mål har man lavet en handlingsplan med 70 konkrete handlinger. For hver af disse handlinger er der et pilotprojekt, en tidsplan, milepæle og indikatorer til måling af graden af implementering. Handleplanen dækker alt fra lovgivning over rådgivning og økonomiske incitamenter til forskningsinitiativer. 

Situationen i Frankrig er ikke sammenlignelig med Danmark, hverken ud fra en agronomisk eller kulturel synsvinkel. Personligt ser jeg en stor fare for, at man med dette pludselige skift i fokus risikerer, at jordbrugerne falder af undervejs, som det delvist er sket i forbindelse med den franske pesticidhandlingsplan.

På den anden side er der ingen tvivl om, at det, som agroøkologien kan bidrage med netop er, hvad der efterspørges både globalt, på europæisk niveau og nationalt jf. bl.a. Natur- og Landbrugskommissionens rapport.

Agroøkologi er vejen frem

Institut for Agroøkologi har de forskningsmæssige kompetencer, som er nødvendige for at realisere de agroøkologiske principper i dansk landbrug. Med vores nye strategi vil dette fremstå endnu tydeligere end førhen.

Jeg tror derfor, det er tid til at sadle hesten og slå et slag for agroøkologien som en tredje vej eller alternativ til det eksisterende konventionelle jordbrug og økologisk jordbrug til at adressere de udfordringer, som dansk fødevareproduktion står overfor.

Det skal vi gøre i offentligheden, overfor Miljø- og Fødevareministeriet, som en del af vores forpligtigelse til at være proaktive, og overfor vores udenlandske forskerkollegaer. Det netop offentliggjorte Horizon 2020-opslag indeholder en række emneområder, som fokuserer på emner indeholdt i agroøkologien. Det ville også være godt, hvis den hjemlige forskningsdagsorden ville afspejle, at agroøkologien er på dagsordenen.