Talentudvikling i AGRO
To af punkterne i handlingsplanen for talentudvikling i AGROs strategi er følgende:
| Aktiviteter | Initiativer |
| Forbedre forventningsafstemning mellem ph.d.-studerende og vejledere | Introducere obligatoriske opfølgningskurser hvert andet år med fokus på forventningsafstemning mellem studerende og vejledere. Udfylde skema om aftale omkring forventninger. Dokumentation vedrørende forventningsafstemning skal overføres til myPhD som del af ph.d.-planen. Inkludere anbefalinger til afstemning mellem studerende og vejledere ved intro-møder for nye ph.d.-studerende. |
| Forbedre ph.d.-vejledning, herunder tilstrækkelig diversitet i ph.d.-vejledning | Sikre, at hovedvejledere har deltaget i og at medvejledere har deltaget/vil deltage i GSTS-vejlederkurserne. Ph.d.-udvalget vil fremsætte forslag om, hvordan der kan føres tilsyn med, at alle vejledere deltager i vejlederkurser. Gennemføre en “vækstlag”-anbefaling for vejledning, dvs. fokus på at udpege yngre forskere som medvejledere. Inkludere beskrivelse af henholdsvis hovedvejlederens og medvejlederens roller I forventningsafstemningen/vejledningsbrevet. |
For at følge op på dette har AGROs ph.d.-udvalg organiseret et intensivt ½-dags kursus for ph.d.-vejledere for både erfarne og nye ph.d.-vejledere. For erfarne vejledere kan dette kursus betragtes som et intensivt opfølgningskursus.
Kurset holdes d. 27. november kl. 8.30-12.00 i Auditoriet i Foulum (AU Viborg), Blichers Allé 20, 8830 Tjele.
Tilmelding bedes foretaget via dette link: https://events.au.dk/intensivecourseinphd-supervisionnov2024 senest d. 20. november – der vil blive serveret kaffe og brød til dem, der har tilmeldt sig rettidigt.
Kursusbeskrivelse:
Vigtigheden af at afstemme forventninger, afbalancere fremgangsmåderne for ph.d.-vejledning og at kommunikere effektivt for at fremme modenhed i forskning hos ph.d.-studerende
AGRO inviterer hermed alle ph.d.-hoved- og medvejledere til et intensivt kursus i ph.d.-vejledning for at anspore til kollegial diskussion af emner af betydning.
Hvordan navigerer vejledere (og ph.d.-studerende) mellem de mange forventninger til en ph.d.-uddannelse?
Hvordan afbalancerer og afstemmer vi disse forventninger? Hvilke forpligtelser har de forskellige interessenter? Og hvordan håndterer vi uoverensstemmelser omkring forventninger?
Vejledning er at lede og inspirere en ph.d.-studerende til at blive en dygtig forsker med egen udtryksform og uafhængige bidrag til sit fagområde. Men hvad er uafhængighed egentlig? Og hvordan opnås den? Hvad er kommunikationens rolle i at fremme læring og forebygge mulige ulemper som usikkerhed, bedragersyndrom (”imposter syndrome”) og manglende trivsel?
Svar på disse spørgsmål kan understøtte uafhængighed og trivsel i ph.d.-uddannelsen.
Kurset indeholder korte præsentationer og diskussioner om følgende emner:
- Forventningsafstemning: Hvorfor? Hvad? og Hvordan?
- Afbalancering af “hands-on”- og “hands-off”-vejledning for at fremme uafhængighed hos ph.d.-studerende.
- Kommunikation: Aktiv lytnings rolle & sokratisk dialog til styrkelse af den studerendes egen stemme og modenhed.
Kursusleder:
Dorina Gnaur, ph.d.
Seniorkonsulent / Educational developer
Center for Educational Development (CED), AU
Husk tilmelding til og deltagelse i dette kursus