Flere klimabyrder for dansk landbrug

Landbruget vånder sig under den tunge regulering af landbrugets kvælstofanvendelse med betydelige konsekvenser for landbrugets indtjening og udviklingsmuligheder. Det kan samtidigt diskuteres, hvor effektiv denne regulering er i forhold til at sikre et rent vandmiljø. Det er så alvorligt, at landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten for overregulering af kvælstofanvendelsen i Danmark set i forhold til EU’s krav på området. Sagen kommer for retten ved Vestre Landsret i Viborg i næste måned.

Landbruget har også betydelig fokus på de stadig stigende krav til reduktion af ammoniakfordampning. Dette er igen et område, hvor kravene til reduktioner ligger noget over de fleste andre lande i EU. Derimod har erhvervet hidtil ikke i videre omfang bekymret sig om behovet for at reducere udledningerne af klimagasser. Udledninger har ganske vist været faldende, men det har hovedsageligt været en konsekvens af reduktion i kvælstofgødskningen. Denne mangel på engagement kan meget vel ændre sig over de nærmeste år med de betydelige politiske ambitioner på området.

EU har udstukket nye mål for udledningerne af klimagasser frem mod 2030 som skal sikre en 40 procent reduktion i EU’s udslip fra 1990 til 2030. Målet er opdelt i en 43 procent reduktion af udledninger i sektorerne omfattet af CO₂-kvotehandelssystemet (EU-ETS), og en 30 procent reduktion i andre sektorer (boliger, små virksomheder, transport, landbrug), begge for perioden 2005-2030. For de ikke-kvotehandlede sektorer vil der inden for EU blive aftalt en byrdefordeling mellem landene, som i udgangspunktet fordeles i forhold til landenes velstand, således at lande med et højt BNP per indbygger får højere reduktionsmål. Dette kan meget vel betyde at reduktionskravet i Danmark bliver en reduktion på 40 procent for ikke-ETS sektorerne.

I Danmark er landbrug og transport de væsentligste sektorer i ikke-ETS, og her anses transportsektoren som værende notorisk vanskelig at reducere emissionerne for. Derfor kan det politiske krav til reduktioner i den danske landbrugssektor meget vel ende på endnu mere end 40 procent. Kan dette lade sig gøre samtidig med, at vi opretholder eller øger vores landbrugsproduktion? Det er et spørgsmål, som vi inden sommerferien sammen med DCE skal belyse for Energistyrelsen.

Umiddelbart er vores vurdering, at det nok kun vil være muligt at reducere landbrugets udledninger i størrelsesordenen 20 procent frem til 2030, i hvert fald med nuværende teknologier og omkostningsniveauer. Kravet til reduktioner kan dermed kun opnås, hvis vi udvikler nye landbrugssystemer og teknologier med betydeligt lavere udledninger. Alternativt vil landbrugsproduktionen (især husdyrproduktionen) i Danmark skulle begrænses, og det har store konsekvenser for indtjeningen og beskæftigelsen i landbruget.

Hvis de politiske målsætninger omkring lavere udledninger skal nås, så kræver det en betydelig forsknings- og udviklingsindsats. Det er et område hvor vi i AGRO står stærkt – både nationalt og internationalt. Samtidigt har vi traditionelt et godt samspil til landbrugserhvervet og virksomheder. Vi står derfor med et godt udgangspunkt, og de politiske ambitioner vil næsten med statsgaranti gøre dette til et stærkt prioriteret forskningsområdet for de næste par årtier.