Valg til akademisk råd
Det er snart tid til valg til akademisk råd.
Kære kollega.
I husker måske en mail for et par måneder siden, hvor jeg skrev, at valget til akademisk råd i TECH fakultetet var udsat indtil den endelige institutstruktur var faldet på plads. Det er den nu, og der bliver snart udskrevet valg. Bent Tolstrup Christensen, Sektion Jordbiologi og Næringsstoffer, Foulum Bent Tolstrup Christensen - Forskning - Aarhus Universitet (au.dk) og jeg (Inge S. Fomsgaard, sektion Plantesundhed, Flakkebjerg) Inge S. Fomsgaard - Research - Aarhus University (au.dk) har stillet op på en liste sammen i de foregående 6 år, jeg som første kandidat og Bent som suppleant, men nu vil vi gerne give stafetten videre. Vi er blevet valgt ved fredsvalg hvert år, fordi der ikke har været andre lister end vores. Princippet for fordeling af arbejdet blandt de to på listen er, at suppleanten bliver indkaldt til rådet, hvis første-kandidaten trækker sig ud af rådet, eller er bortrejst/langtidssygemeldt.
Hvad laver man, når man er VIP repræsentant i akademisk råd? Man skal rådgive dekanen om en række forhold. Det kan du læse nærmere om via dette link Akademisk Råd for Natural Sciences og Technical Sciences (au.dk).
Eksempler på emner, der har været oppe i den seneste tid: Udarbejde høringssvar til Ministeriet i forbindelse med ny stillingsstruktur; gøre dekanen opmærksom på de specielle forhold, der råder omkring forfremmelser/fastansættelser af forskere, som fortrinsvis er beskæftiget med myndighedsberedskab; give input til AUs politik for fremme af mangfoldighed/ligestilling i personalet.
Vi opfordrer den eller de kolleger, som måtte være interesseret i dette arbejde til at stille op til valg til akademisk råd, og evt. rundsende nogle tanker om, hvordan de tænker at prioritere arbejdet.
Vi gør opmærksom på, at arbejdssproget i Akademisk Råd hidtil har været 100% dansk. Akademisk Råds sekretariat har oplyst, at hvis der bliver indvalgt kandidater, som ikke taler dansk, vil drøftelserne i den udstrækning, det er muligt, foregå på engelsk. Men der vil være emner, f.eks. kommentering af dokumenter fra ministerierne mv., som vil foregå på dansk.
M.v.h. Bent og Inge