Varm velkomst til vores nye kandidatstuderende

Der er en pæn tilslutning til AU’s kandidatprogrammer inden for fødevarer og jordbrug.

Vi har fået over 80 nye studerende på jordbrugs- og fødevareuddannelserne i år. Foto: Lars Kruse

I år kan vi byde velkommen til godt 80 nye jordbrugs- og fødevarekandidatstuderende. 

- På Agro-Environmental Management har vi 12 nye studerende, hvilket vi er godt tilfredse med. Dertil kommer blandt andet tilvalgs- og udvekslingsstuderende, samt studerende fra Erasmus Mondus-programmet Sustainable Animal Nutrition and Feeding. Det betyder, at vi forventer hold á 12-32 studerende på de tilknyttede kurser. Det tegner godt, siger Tommy Dalgaard, der leder kandidatuddannelsen. Tilsvarende har vi mellem 4 og 15 full degree-studerende på Agrobiologi-kandidatuddannelsens linjer, hvilket inklusiv udvekslingsstuderende betyder, at vi kan opretholde et attraktivt udbud af fag på alle vore linjer. 

Antal nye kandidatstuderende inden for fødevare- og jordbrug på AU: 

Agro-Environmental Management (AEM) 12

Agrobiologi/husdyr 15

Agrobiologi/planter 4

Agrobiologi/øko 4

Sustainable Animal Nutrition and Feeding 15

EUR-Organic 2 Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi 18

Udveksling Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi 8

Udveksling Agrobiologi /AEM 8


Kort nyt vedrørende uddannelserne og undervisning

·         Årets fælles Academic Practice dag for de nye kandidatstuderende indenfor Jordbrug holdes 3. oktober 2016. 

·         Faglig ryste-sammen-udflugt for nye studerende på Agro-Environmental Management holdes 15. september 

·         Agro-Environmental Management har fået ny akkreditering gældende frem til 2022. 

·         Et nyt sommerkursus i Integrated Nutrient Management igangsættes fra juni 2017 i samarbejde med Hokkaido Universitetet i Japan. 

·         Planlægningen af overgangen til semesterstruktur skal meldes ind senest til februar 2017 for både bachelor- og kandidatuddannelserne. Det arbejder ST’s udvalg af uddannelsesansvarlige samt AGRO’s og Jordbrugsuddannelsesudvalgene med. 

·         Bernd Wollenweber er ny formand for uddannelsesudvalget for Jordbrug og for AGRO’s interne uddannelsesudvalg.