Vejledning til eksaminator omkring mundtlige eksaminer på Campus ifm sommereksamen
I forbindelse med fase 2 af genåbningen af Danmark har vi fået mulighed for at tilbagelægge mundlige eksaminer til campus. Vi vil derfor gerne informere jer om, hvilke retningslinjer der gælder for tilbagelægningen.
Vi har 12. maj orienteret alle studerende om, at mundtlige eksamen kan blive flyttet til campus samt hvilke betingelser dette sker under. Informationen kan ses her
Hvilke mundtlige eksamener, der er flyttet tilbage til Campus, kan findes i oversigterne over omlagte eksamener på studieportalerne.
Af praktiske grunde har vi været nødt til at bede om ønsker om tilbagelægge eksaminer til fysisk form i flere etaper, svarende til de enkelte eksamensuger. Listerne over tilbagelagte eksaminer på studieportalerne opdateres således løbende. De studerende er informerede om, at de løbende skal holde sig orienteret på studieportalerne.
Hvad angår de praktiske forhold i forbindelse med tilbagelægning til on campus eksamen, vil vi gerne bede jer om, at være opmærksomsomme på følgende punkter:
- Muligheden for at omlægge eksaminer til fysisk form gælder udelukkende mundtlige eksaminer.
- De eksamensvilkår, der er meldt ud i til de studerende i forbindelse med omlægning til online eksamener, skal fastholdes. Dette sker ud fra et hensyn til den måde, de studerende har forberedt sig til eksamen på. Har du for eksempel givet øget eksamenstid, forberedelse, hjælpemidler, ændret bedømmelsesform etc. – så fastholdes dette. Hvis du i undervisningen har sagt til de studerende, at eksamen vil forløbe på en bestemt måde, skal du holde fast idet. Hvis du fx har sagt, at de studerende i stedet for en gennemgang på tavlen skal tage udgangspunkt i en Powerpoint-præsentation, så skal de stadigvæk gøre dette, selvom eksamen kommer på Campus.
- Begrebet alle hjælpemidler betyder, at de studerende må medbringe fx noter, lærebøger, PC mv. De må også benytte internettet, men de må selvfølgelig ikke have kontakt til andre fx via chat eller andet.
- Du skal selv bede dine studerende om, at orientere dig i god tid inden eksamen – før første eksamensdag, hvis de ikke kan deltage i mundtlig eksamen på campus. Det kan fx være på grund af helbredsmæssige årsager, af hensyn til deres nærmestes helbred, eller fordi de er udenlandske studerende og er rejst hjem på grund af Covid19-situationen. Disse studerende skal kunne deltage via Zoom. Der kan også være studerende, der føler at den online undervisning har fokuseret på, at eksamen vil være online, og som derfor ønsker denne eksamensform. Det vil formodentlig være få studerede, men givet situationen, bør sådanne ønsker imødekommes.
- Du skal fastholde oprettelse af et Zoom-rum til online-eksamen. Dette skal du også gøre selv om eksamen flyttes til campus af hensyn til, at der kan være nogle studerende, som ønsker at deltage i eksamen online via Zoom. Send linket til Zoom-rummet til din uddannelseskoordinater. så det kan blive præsenteret på Digital Eksamen.
- Du må gerne ændre i eksamensrækkefølgen for f.eks at samle de studerende, som ønsker en online eksamen. Du skal dog selv sørge for at orientere de studerende om, at det er den ændrede rækkefølge, der gælder, og ikke den som de studerende kan se på studieportalen eller Digital Eksamen.
- Censor kan vælge at deltage via Zoom. Du skal aftale dette med censor.
- Du vil få bygning og lokale udmeldt senest en uge før, eksamen starter.
- Bygningerne vil blive sikret med rengøring og adgangskontrol. Du skal orientere dig i hygiejneretningslinjerne for eksaminer her.
- Pårørende og venner har ikke adgang til bygningerne på campus af sikkerhedsmæssige grunde. Derfor må de ikke deltage ved fx specialeeksamen.
- Regler og anvisninger om afstand, hygiejne etc. skal overholdes.
- Der er desværre ikke adgang til kantiner, som er lukkede også i eksamensperioden. Du skal derfor selv skal sørge for forplejning til dig og censor. Husk, at det kan være nødvendigt med nogle flasker med vand og vandglas. Udgifter hertil vil du kunne få refunderet af dit institut.