Vi er godt klædt på til en globaliseret fremtid

”Imagine all the people sharing all the world”.

Da John Lennon skrev disse ord til sin berømte sang ”Imagine” om fred og fordragelighed på jorden, ramte han ned i kernen af hvad der nu kaldes globalisering. Uanset, om vi kan lide det eller ej, er globalisering – ligesom klimaforandringer – over os og er noget, vi skal lære at håndtere i fællesskab med resten af verdens borgere. 

”Imagine there’s no countries … the world will be as one.” 

Globalisering nedbryder barrierer mellem mennesker og lande, men er andet end kærlighed og fred. Globalisering giver os mode, mad og musik fra hele verden og kan skabe vækst og stille sult. Men globalisering kan også give os konflikter, krig og kriser. Vi må leve med, at Danmark ikke er et isoleret samfund uden input udefra og uden at det, vi foretager os, påvirker andre. 

Dansk landbrug er ikke alene i verden

Fordele og ulemper ved globalisering mærkes i høj grad af landbruget. Det er her, at AGRO spiller en vigtig rolle. Det danske landbrugs effekter på klimaet og vandmiljøet kender ikke nationale grænser. Derfor er det danske landbrug underlagt EU-regulativer – og det må landbruget simpelthen lære at leve med. 

I AGRO bidrager vi med at finde løsninger, der kan skabe et mere bæredygtigt landbrug, hvor et sundt miljø, en effektiv fødevareproduktion og en god økonomi går op i en højere enhed. Vi skal hjælpe landbruget med at forstå, at det ikke er en hæmsko at sigte efter bæredygtighed. Globalisering er noget, der kan skabe vækst, eksport og nye jobmuligheder for Danmark. 

Globaliserings fordele og ulemper gælder selvfølgelig ikke kun jordbruget. Derfor glæder det mig, at vi skal diskutere globalisering på næste lederseminar for ST’s institutledere. Det er godt set af dekanen at sætte det emne på dagsordenen. 

Konkurrence om myndighedsopgaverne

En af AGRO’s og ST’s aktuelle udfordringer er udlicitering af myndighedsopgaverne. Jeg mener, det er en naturlig konsekvens af globalisering. Det står ikke mejslet i sten, at det kun er danske universiteter, der kan bidrage med viden til vores ministerium, og det er helt fair, at Miljø- og Fødevareministeriet overvejer, hvordan aftalen gennemføres. 

Om vi vinder opgaverne afhænger i høj grad af, hvor dygtige vi er. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi ligger i front hvad det angår. Vi driver fremragende forskning i AGRO på de områder, som ministeriet efterspørger myndighedsrådgivning til, og får positiv feedback på de opgaver, vi leverer. Vi har en stærk international profil og bidrager kraftigt til, at Aarhus Universitet ligger højt på internationale ranglister indenfor jordbrugsforskning. Vi er centralt placeret i mange internationale netværk i Europa inden for nøgleområder som klima og IPM, og vi er gode til at tiltrække EU-midler som for eksempel H2020-projekter.

Læs “Nye tider for ukrudtsbekæmpelsen i Europa”.

Det betyder ikke, at vi ikke kan blive bedre, eller at vi er de eneste, der kan løse opgaverne. Vi kan bruge anledningen til at gå vores arbejde efter i sømmene og se, om der er nogle områder, hvor vi kan gøre tingene endnu bedre – eller i samarbejde med andre.    

Globalisering og teknologi hænger sammen

Globalisering er drevet af ny teknologi. Tænk blot på den store betydning, som internettet og de sociale medier har på mange aspekter af livet verden over, herunder vores forbindelser til hinanden. Ligesom globalisering har fordele og ulemper har teknologi det også. Ny teknologi kan erstatte visse arbejdsfunktioner og gør folk arbejdsløse. Omvendt kan teknologien skabe nye, anderledes arbejdspladser eller lette fysisk hårdt eller ensformigt arbejde. 

Inden for jordbruget kan ny teknologi bidrage til øget bæredygtighed på en række fronter. Det kan eksempelvis ske i form af øget præcision, som kan sænke forbruget af næringsstoffer, pesticider og brændstof. Et andet eksempel er udvikling af nye måder at bruge biomasse på, hvilket kan fremme den cirkulære bioøkonomi. 

Også her er AGRO helt med på teknologi-beatet både hvad angår forskning, innovation og politisk indflydelse. Det seneste er, at seniorforsker Uffe Jørgensen fra KLIMA er udnævnt til at sidde i regeringens Det Nationale Bioøkonomipanel i sin egenskab af leder af Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi.    

Læs ”Aarhus Universitet bidrager til at placere Danmark som bioøkonomisk vækstcenter”. 

Et andet eksempel på, hvor stærkt vi står i forbindelse med den teknologiske udvikling er vores nye professor Ole Green fra virksomheden Agrointelli. Han er udnævnt til adjungeret professor i teknologi og intelligente løsninger for bæredygtig dyrkning af jorden. 

Læs ” Ny adjungeret professor har blik for fremtidens landbrug”. 

Det samarbejde illustrerer på fineste vis, hvor gode vi er til at forske i teknologi og omsætte den viden vi skaber til innovative produkter, der kan anvendes i praksis til at øge jordbrugets bæredygtighed. 

Både hvad angår globalisering og teknologi er det en fordel, at vi blandt vores ansatte har dygtige unge mennesker fra mange forskellige lande. Det gør, at vi er godt rustet til fremtiden i en globaliseret og teknologisk verden. I den nærmeste fremtid vil vi i ledelsen se på, hvordan vi får disse unge endnu bedre engageret i de ting, der foregår i AGRO.