Vi tager fat på efterårets opgaver

Hvorfor er nogle samfund mere moderne, civiliserede og velfungerende end andre? 

Det kan der være mange svar på, men alle samfund er uden tvivl underlagt og formet af de geografiske, miljømæssige og agroøkologiske forhold, der er i området. Dyrkbar jord, gunstige klimaforhold og rigdom af naturlige ressourcer som vand og mineraler vil andet lige være et stærkere fundament at opbygge en civilisation på end dårlige forhold til fødevareproduktion og mangel på naturlige ressourcer. 

Sådan kan ens tanker sættes i gang i løbet af en sommerferie, når man læser den Pulizter-prisvindende bog af Jared Diamond ”Vejen til verden af i dag”. Bogen gennemgår 13.000 års samfundsudvikling og forsøger at forklare, hvorfor nogle nuværende samfund er rige og moderne, mens andre er fattige og tilbagestående. 

Verdens forskellige samfund gennem tiderne er formet af de vilkår, de har haft. Hvor godt samfundene klarer sig og, ultimativt, består, afhænger i meget høj grad af, hvordan de håndterer de forhold, de er underlagt, blandt andet de agroøkologiske forhold. Det er lige netop det, som vi forsker i. 

Hvordan skaber vi en effektiv og udbytterig fødevareproduktion, som ikke degraderer jorden, vandet og det øvrige miljø? Hvordan tilpasser vi os klimaforandringerne? Hvordan håndterer vi vores sårbarheder? Det er problemstillinger, som AGRO arbejder med på et videnskabeligt højt niveau. 

Vi arbejder ikke i et vakuum. Det er ikke alene de fysiske forhold, vi skal tage hensyn til. Vi skal også levere viden og svar i en politisk kontekst. Det er medarbejderne i AGRO heldigvis gode til. Vi skal dog altid huske på, at når vi svarer ind i et område med mange forskellige politiske interesser, så er der er en risiko for, at den ene eller anden part vælger at læse svaret som Djævelen læser Bibelen. 

Arbejdsmiljø, uddannelse, ph.d.-studerende og budget

Her efter sommerferien skal vi tage fat på opgaverne igen. En af dem er at se nærmere på resultaterne fra vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne for AGRO var generelt gode, men vi har stadigvæk nogle udfordringer. Vi har målt temperaturen; nu skal vi i dybden med de enkelte punkter. Det drejer sig hovedsageligt om anerkendelse, stress og arbejdsbelastning. Vi skal nu zoome ind og finde helt nøjagtigt, hvor problemerne ligger, og løse dem på individuelt niveau. 

Et af redskaberne til at skabe og sikre et godt arbejdsmiljø er gode medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Til det formål er der udviklet nye MUS-skemaer, hvor medarbejderen stilles spørgsmål inden samtalen. Denne forudgående forberedelse vil klæde parterne endnu bedre på til MU-samtalen. Vi planlægger, at MUS-runden går i gang primo oktober. 

Den hidtidige formand for uddannelsesudvalget Michael Kristensen er midlertidigt gået ned i tid og afløses på denne post af Bernd Wollenweber. Jeg er taknemmelig for, at Bernd kunne overtage tjansen med blot få dages varsel, da der ligger mange opgaver forud. En af de store er omlægning til semesterstruktur. 

Der er nu 104 bachelor- og 150 kandidatstuderende på jordbrugs- og fødevarestudierne (inklusiv double degree-studerende), hvilket er meget tilfredsstillende. Vi må gøre alt for at fastholde dem og håbe på, at de finder gode jobs, når de er færdiguddannede. 

Vi har også haft mange gode ansøgere til vores opslåede ph.d.-stillinger. Desværre er der mange, der faldt fra igen. Det betyder, at vi indtil videre kun har fire nye ph.d.-studerende i år. Den næste ansøgningsrunde er i november, men vi vil ikke nøjes med at bruge den. 

For at styrke indsatsen for at rekruttere ph.d.-studerende ændrer vi vores politik, således at vi slår ph.d.-stillinger op, når vi mangler nogen – uafhængigt af, om de har ophæng i et bestemt forskningsprojekt. Det vil typisk være indenfor myndighedsbetjening. 

Det er sparetider på universiteterne. Det gælder selvfølgelig også i Science and Technology, hvor nogle institutter bliver nødt til at afskedige medarbejdere. Det er der heldigvis ingen planer om i AGRO.  Vi har rigeligt at lave i forhold til myndighedsbetjeningen og vores medarbejdere er gode til at søge forskningsmidler hjem. Vi skal dog alligevel spænde livremmen ind, så vi opfylder vores nye budgetkrav. Mulighederne for, hvor og hvordan vi kan spare, vil vi drøfte i LSU/Institutforum her til efteråret.

?