Vores kandidater føler sig jobparate
En intern rapport om dimittender fra ST’s uddannelser viser, at kandidaterne i Agrobiologi gennemgående føler sig godt klædt på til at komme i job.
En uddannelse, hvor kandidaterne føler, at de er godt klædt på til at komme i job i deres fag – det må være sagen. Det er ikke ønsketænkning. På Agrobiologiuddannelsen svarer 100 procent af de dimittender fra uddannelsen, der svarede på en intern undersøgelse, at de føler sig rustet til deres job.
Til udsagnet ”Min uddannelse har rustet mig til mit nuværende eller seneste job” var svarene ”Enig” eller Meget enig” som følgende inden for fødevare- og jordbrugsuddannelserne:
- Agrobiologi 100 %
- Jordbrug, natur og miljø 80 %
- Sustainable Animal Nutrition and Feeding 100 %
- Molekylær ernæring og fødevareteknologi 76 %
Dimittenderne blev også spurgt om deres holdning til udsagnet ”Der er overensstemmelse mellem det, jeg har lært på min uddannelse, og de kompetencer der efterspørges af min nuværende eller seneste arbejdsgiver”. Til det svarede følgende procenter, at de var ”Enig” eller ”Meget enig”.
- Agrobiologi 76 %
- Jordbrug, natur og miljø 67 %
- Sustainable Animal Nutrition and Feeding 100 %
- Molekylær ernæring og fødevareteknologi 77 %