30 år – og still going strong!
I år er det 30 år siden, at artiklen om systemtænkning og dens anvendelse i jordbrugsforskningen udkom i Ugeskrift for Jordbrug med en noget yngre udgave af Erik Steen Kristensen som medforfatter. Emnet er stadig brandaktuelt for SYSTEM-gruppens forskning, men i særdeleshed også for hele instituttet.
Den 20. marts 2018 var en hel speciel dag! Her holdt vi nemlig ”Agricultural Systems and Sustainability”-seminar med besøg af professor emeritus Nadarajah Sriskandarajah, også kaldt Sri, fra Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU).
Oprindeligt kom Sri til Foulum i 1989 som gæsteforsker fra Hawkesbury University of Western Sydney, Australien, hvis banebrydende forskningstilgange har inspireret en hel generation af jordbrugsforskere. Men nu var han tilbage i storform, og faciliterede vores Systems Thinking-workshop for en ny generation af jordbrugs- og fødevaresystemforskere.
Det var en helt speciel fornemmelse at stå der i rundkredsen, arrangeret efter anciennitet, og dele erfaringer om hver vores systemforskning. Der var en tredjedel unge ph.d.-studerende, en tredjedel yngre forskere, og så vi mere erfarne seniorer; tankevækkende!
Udvekslede erfaringer om systemforskning
Det var en god indledning til dagens øvelser med at beskrive de systemer, vi har som forskningsobjekt i hvert af gruppens prædefinerede teams, men ikke mindst at udveksle, hvordan fælles systemforskningsmetodikker kan komme til gavn for rækken af forsknings- og ph.d.-projekter. I tilgift fik vi et par opbyggelige forelæsninger med referencer til både ny og gammel forskning på området.
Vi diskuterede blandt andet, hvad der gør vores forskning i jordbrugssystemer stærk og gennemslagskraftig. En af konklusionerne var, at netop vores store og samlede Institut for Agroøkologi og det tætte samarbejde med naboinstitutterne var en del af forklaringen på det stærke miljø i Danmark. Systemforskningen har nemlig her både god og rig lejlighed til samspil med de mere procesorienterede discipliner og vice versa, hvilket også i særdeleshed udnyttes som en styrke ved vores omfattende myndighedsbetjening.
Denne ”danske model” kan noget helt særligt, og omfatter også det vigtige, tværfaglige samspil mellem ”soft & hard systems methodologies”. Der er hele tiden tale om en læringsproces, så forskningen kan tilpasse sig de nyeste problemløsninger, som samfund og erhverv efterspørger.
Helhedstænkning ført ud i praksis
I den forbindelse så vi et par konkrete eksempler ved vores besøg på det økologiske Thise Mejeri, introduceret ved andelsforeningens landbrugsfaglige medarbejder Anne Berg Olesen, tidligere studerende på vores uddannelse i Agro-Environmental Management. Her tænkes der nemlig i hele kæder, helt fra producent til forbruger; f.eks. i forbindelse med den nye produkt og projekt Græsmælk, eller Urmælk med et særligt proteinindhold fra genetisk selekterede jerseykøer.
Vi hørte også Erik Kolding fra Skive Kommune fortælle om deres nye GreenLab Skive og planerne om at producere søstjernemel eller raffinere græs til grisefoder og energiproduktion samtidig med at fjorden renses efter bedste cirkulære tankegang.
En ting er helt sikkert: Vi fik vigtig inspiration og viden med hjem fra seminaret, som kan være med til at føre systemforskningen ved Aarhus Universitet ind i fremtiden, f.eks. i samspil med den internationale forskning, der præsenteres ved sommerens International Farming Systems Association (IFSA) konference i Grækenland. Her bidrager vi fra Aarhus Universitet bl.a. til det tilknyttede ph.d.-kursus, som vi, under ledelse af Chris Kjeldsen fra SYSTEM, regner med at videreudvikle også til de kommende generationer af studerende.
Netop en bedre integration af systemtilgangen i vores undervisning var et af de vigtigste behov for fremtiden, vi kom frem til på Agricultural Systems and Sustainability-seminaret; men hvem ved, hvor jordbrugs- og fødevare-systemforskningen er om 30 år?