Årtiers forskningssamarbejde afrundes

Building Stronger Universities (BSU)-programmet, der er finansieret af Danida, blev etableret i 2011 som et samarbejde mellem alle danske universiteter og 11 videregående uddannelsesinstitutioner i fem lande fra Global South - Tanzania, Ghana, Uganda, Kenya og Nepal. Programmet har til formål at styrke forskningskapaciteten inden for områderne ph.d.-studieplaner, forskningsmetoder og infrastruktur samt forskningsstøtte og administration. Programmet hviler på fire videnskabelige grundpiller:

• tilpasning til klimaændringer,
• forbedring af fødevareproduktion og -forarbejdning,
• malariaforskning,
• udviklingspolitik,
• overvågning og evaluering af fattigdom.

Det kører i tre faser, hvor fase 1 og 2 drives af de danske partnere og primært fokuserer på individuel kapacitetsudvikling gennem stipendier og gradvis overgang til et selvadministrerende program (fase 3) og foranstaltninger, der bedre afspejler behovet for institutionel kapacitetsudvikling.

Institut for Agroøkologi (AGRO) har siden 2015 været den koordinerende partner for BSU 3-aktiviteterne sammen med University of Ghana (UG) og Kwame Nkrumah University of Science and Technology (KNUST) - de to førende ghanesiske universiteter. Projekterne koordineres fra dansk side af seniorforsker Finn Plauborg (for UG) og forskningsrådgiver Torsten Rødel Berg (for KNUST). Men som det konventionelle udviklingssamarbejde mellem Danmark og Ghana er ved at være slut, ligeså vil Danida-midlerne til udviklingsforskning i Ghana og BSU også ophøre i 2023. De igangværende fælles forskningsprojekter vil derfor gradvist ophøre i de kommende tre-fire år. Af denne grund og for at syntetisere resultater og perspektiver blev der afholdt en afsluttende international videnskabelig konference på KNUST den 4.-5. oktober 2022 i BSU's regi. 

Sideløbende med BSU-projekterne har der i de seneste årtier været en bred vifte af dansk-ghanesiske forskningsprojekter i samarbejde mellem Danmark og Ghana fra Det Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforskning (FFU). Da forvaltningen af naturressourcer er hovedfokus for de fleste af disse projekter, og med henblik på at undersøge mulighederne for fremtidigt samarbejde, samler konferencen under temaet "Klimaforandringsmodstandsdygtighed, tilpasning og bæredygtig omstilling af landdistrikterne" en bred vifte af Danida-støttede forskningsprojekter i Ghana, hvoraf mange har AGRO-aktiviteter.

Høster af frugterne fra et årti med samarbejde om forskningskapacitet

Ghana står over for betydelige udfordringer som følge af klimaændringerne, f.eks. øget variabilitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder (hedebølger, tørke, oversvømmelser, skovbrande), hæmmet udvikling af landdistrikterne og utilstrækkelige investeringer. På den internationale konference blev der præsenteret en række forskningsbaserede løsninger på disse udfordringer, der påvirker fødevareproduktion, sundhed og levebrød, samt nye metoder og tilgange til at styrke klimatilpasning og modstandsdygtighed i landdistrikterne.

AGRO-forsker Kiril Manevski har været en del af BSU siden 2015. Som en del af konferencens videnskabelige komité har han vurderet mere end 50 abstracts, hovedsageligt fra Ghana, men også fra den resten af Vestafrika. Han finder konferencen en succes og bemærker, at: "Der var et klart mønster af bidrag af høj kvalitet med klar relevans for Ghana, f.eks. om afgrødeernæring og vandingsforvaltning (design, planlægning, jordforbedringer til fugtopbevaring, herunder mulch og især biokul), tørkeopsporing gennem feltforsøg og telemåling, produktion af afgrøder af høj værdi (kakaobønner) samt socioøkonomiske undersøgelser".  

Torsten Rødel Berg, koordinator for BSU-projektet med KNUST, deltog også i arrangementet og er enig med Kiril Manevski i, at konferencen var en succes, og tilføjer:

"KNUST leverede en god balance mellem meget dynamiske mundtlige præsentationer, posterpræsentationer og relevante key notes om forskningsretninger, oversigter over klimarelaterede udfordringer i Ghana, hvordan KNUST's forskning tager fat på disse samt klimaændringernes indvirkning på sundheden".

Torsten Rødel Berg er især glad for planerne om et særnummer med udvalgte bidrag, der skal offentliggøres i Elsevier' Scientific African journal, som professor Robert Abaidoo, KNUST-koordinator for BSU, annoncerede mod slutningen af konferencen. Dette, siger han, "er et klart tegn på et effektivt forskningssamarbejde og forskningsresultater af høj kvalitet".

Et betydeligt antal præsentationer kunne spores tilbage til professor Mathias Neumann Andersen og hans mange årige engagement i FFU-forskningsprojekter om planteproduktion og kunstvanding sammen med ghanesiske partnere på UG og også University of Cape Coast. Han siger: "Vi har fokuseret på klimasmart landbrug, landbrugets modstandsdygtighed og ressourceforvaltning, vi har afsløret forskningsmetoder, designet felt- og modelværktøjer, leveret udstyr og formidlet viden om afgrøde-, jord- og vandforvaltning og dermed afsløret muligheder for at øge produktiviteten pr. arealenhed med begrænsede ressourcer i små landbrug, som er den typiske produktionsform i Ghana. Det er godt at se, at mange af mine forskningspartnere nu forfølger avancerede forskningskarrierer og har oprettet private virksomheder".

Mange af indlæggene på konferencen afspejlede "udvikling" som synonymt med klimatilpasning og modstandsdygtighed sammen med produktivitetsforøgelse og miljøbeskyttelse, snarere end at være rettet mod et enkelt kriterium. Dr. Daniel Tutu Benefoh, Ghanas repræsentant ved FN’s rammekonvention om klimaændringer, fremhævede klart dette "udviklingsskifte", hvilket også professor Philip Antwi-Agyei gjorde i sin oversigt over KNUST's forskningsindsats. Desuden er forskningsprojekterne blevet mere tværfaglige og tager fat på det komplekse net af miljø-, sundheds- og levebrødsspørgsmål i forbindelse med klimaændringerne. Dette illustreres ved, at BSU ved KNUST har været præget af et overordnet tema om afvandingsområder, og pilotundersøgelser har fokuseret på integreret agro-hydro-økologisk forvaltning af Owabi-afvandingsområdet i Ashanti-regionen i Ghana med henblik på kemisk og biologisk status i reservoiret, virkningerne af menneskelige forstyrrelser som f.eks. ændringer i arealanvendelse/landdække på økosystemtjenester og dynamikken i plantediversiteten.

Udsigter efter BSU

Når den danske udviklingsbistand til Ghana ophører, vil også udviklingsforskningsaktiviteterne ophøre.  På konferencen blev det konstateret, at der inden for det brede område klimaændringer og forvaltning af naturressourcer i de seneste to årtier har været mere end 30 forskningssamarbejdsprojekter med deltagelse af danske og ghanesiske forskningsinstitutioner og virksomheder, der er finansieret af det danske udenrigsministerium. AGRO har deltaget i en betydelig del af disse projekter og er fortsat involveret i projekter vedrørende grøntsagsdyrkning og agroforestry-projekter for kakao. BSU-faserne, der er forankret ved KNUST og UG, har utvivlsomt styrket den administrative og forskningsmæssige kapacitetsdimension og har også skabt tværfaglige forskningsresultater gennem ph.d.- og pilotforskningsprojekter med fælles tilsyn.

Men som Finn Plauborg påpeger, "bør man nu rette sig mod andre finansieringsorganer for at fortsætte forskningen i Ghana, f.eks. de dele af Horisont Europa, der involverer Afrika. Dette er af særlig interesse og har et enormt potentiale for os i AGRO".

Horisont Europa har i forbindelse med gennemførelsen af partnerskabet mellem Den Afrikanske Union og Den Europæiske Union om fødevare- og ernæringssikkerhed og bæredygtigt landbrug (FNSSA) øjnene fast rettet mod forskning til støtte for agroøkologisk omstilling i Afrika. Det hidtidige dansk-ghanesiske forskningssamarbejde udgør et nyttigt udgangspunkt for at bidrage til denne overgang.