AGRO Days 2024

Den 28-29 oktober 2024 samles hele instituttet (alle medarbejdergrupper) på Herning Kongrescenter. Jeg forventer at alle deltager. Så sæt kryds i kalenderen.

Der vil blive organiseret transport fra AU Flakkebjerg og AU Viborg. Der vil også blive organiseret overnatning i Herning. Så der er ingen undskyldninger for at blive væk.

Vi har en organisationsgruppe, der omfatter alle sektioner og enheder i instituttet. Vi har lavet et utroligt spændende program, der især giver mulighed for at vi kan lære hinanden bedre at kende på tværs af instituttet og give mulighed for nye samarbejder. Vi skal også tale om noget at det der kommer til at betyde meget for os alle samme, og her gælder det ikke mindst hvordan vi selv bidrager til den grønne dagsorden samt hvordan vi forholder os til nye teknologier som fx AI.

Jeg ser det som afgørende for instituttets videre udvikling, at alle kollegaer mødes på tværs af instituttet. Det gælder både på tværs af lokaliteter og sektioner, men også på tværs af aldersgrupper. 
Det er vigtigt, at vi konstant har fokus på at netværke i hele instituttet. Det fører helt sikkert til både bedre forskning og større arbejdsglæde. Det er ikke mindst vigtigt i en situation hvor vi i instituttet får mange nye kolleger.

Jeg glæder mig utroligt meget til de to dage, og jeg er sikker på at I alle vil få noget brugbart med hjem.