AGRO skal bidrage med viden til samfundets store satsning på virkemidler

AGRO står over for at skulle løse en række opgaver, som hæver udtrykket ”at gøre en forskel” fra en slidt floskel til et indholdsrigt udsagn, der virkelig betyder noget i den virkelige verden. 

Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der har bestilt opgaverne hos os. Opgaverne drejer sig om at skabe viden om og overblik over, hvordan landbruget undgår at udlede kvælstof til miljøet til skade for vand og klima, nu hvor landbrugspakken tillader landbruget at bruge mere gødning på markerne. 

- Opgaverne vedrører ikke alene landbruget, men hele det danske samfund - ikke mindst fordi det er skatteborgerne, som kommer til at betale regningen for etablering af de nye, kollektive virkemidler. Det er derfor altafgørende, at vi leverer velunderbyggede og grundigt afprøvede fakta, der kan hjælpe myndigheder, landbrug og andre aktører til at vælge de billigste og mest effektive løsninger, siger seniorforsker Finn Plauborg, KLIMA. 

Ministeriet har bevilget ekstra 15 mio. kr. til det samlede projekt, som skal løbe over fire år. Dertil kommer ekstern finansiering i regi af en række forskningsprojekter og allerede bevilgede midler fra myndighedsaftalen. Budgettet for arbejdet med kollektive virkemidler vil være omkring 54 mio. kr. i løbet af projektets fire år. 

En vifte af delprojekter

En del af det nye projekt – de såkaldte Addendum 1 + 2-opgaverne- består af seks delprojekter, som skal arbejde med følgende:  

• Metoder til forbedret kortlægning af markdræn
• Lavbund og vådområder
• Styret dræning
• Drænede højbundsjorde, herunder flere drænstationer og kortlægning af dårligt drænede jorde
• Databaser til målrettet regulering
• Forbedret kortgrundlag

En anden del af projektet (Addendum 3) drejer sig om minivådområder med matrice (MMM). Denne del af projektet omfatter blandt andet etablering og drift af tre nye anlæg og langtidsopfølgning af de allerede etablerede tre testanlæg. De nuværende MMM-testanlæg skal afprøves for eventuelle ændringer i effektivitet, drift og vedligehold og for, hvordan der kan tages højde for variationerne rundt omkring i det danske landskab. 

Udover det store projekt, som vi har fået de ekstra 15 mio. kr. til, har AGRO i samarbejde med BIOS fået endnu en opgave fra ministeriet. Den går ude på at vurdere en række kollektive virkemidler fra Seges’ virkemiddelkatalog.  

En del af arbejdet i AGRO i de kommende fire år vil derfor gå ude på at skaffe viden om diverse virkemidler, danne et overblik over hvad der findes, hvad der virker under forskellige forhold, hvad omkostningerne er og eventuelt udvikle og undersøge helt nye virkemidler. 

Forskerne gik i kloster – og lærte af hinanden

Der blev taget hul på det nye store projekt ved et internt seminar, der blev holdt på Vitskøl Kloster den 23.-24. februar 2017. På seminarets første dag var der hele 19 faglige indlæg vedrørende lavbund samt dræning og afvanding på højbund. De fleste af indlæggene blev præsenterede af AGRO’s juniorVIP.  Bag disse indlæg ligger store mængder data, viden, erfaringer og modeller, som er oplagte at dele med hinanden for at bygge ny viden på. 

Mødet tydeliggjorde, at vi i AGRO har det hele: omfattende ekspertise, viden, data og erfaringer samt forbindelser til landbruget, virksomheder og rådgivningssektoren. 

- Det, vi nu skal nu, er at samarbejde om at løse problemet. Vi skal trække på alle de skønne kræfter, dele viden med hinanden og udnytte hinandens kompetencer. Hvis vi griber det rigtigt an og løser opgaven i fællesskab, kan det blive et teamwork på tværs af forskningsområder, sektioner og flagskibe foruden at vi også kommer til at samarbejde med andre institutter i ST, siger Finn Plauborg og fortsætter: 

- Vi har chancen for at gøre en forskel for det danske samfund, natur, miljø og landbrug. 

Finn Plauborg påpeger, at arbejdet ikke må standse ved teorier, modeller og beregnede opskaleringer. Det er også vigtigt, at videnskaben bliver til virkelighed. 

- Vi skal hele tiden tænke på, at vi skal finde brugbare, effektive og billige løsninger, der kan anvendes i landskabet til at fjerne kvælstof. Vi har en forpligtelse til dette over for samfundet, der kommer til at spendere millioner af kroner på virkemidlerne. Løsningerne drejer sig ikke alene om en enkelt mark, en enkelt å, et enkelt minivådområde eller en enkelt skov. Det drejer sig om hele det agroøkonomiske landskab.

Læs også: Biofiltre og minivådområder kan reducere kvælstofudvaskning