Agroøkologi og Living Labs

De, der har haft fornøjelsen af at læse de seneste udbud af forskningsmidler fra EU, vil have bemærket, at agroøkologi indgår i usædvanlig mange af de foreslåede emner. Sammen med ord som f.eks. zero-emission, Green Deal og nature-based solutions. Det er ganske mange problemer, som man forventer at agroøkologien kan bidrage til at løse. Jeg tænker, at for et forskningsinstitut med navnet Agroøkologi kan det ikke være helt skidt.

Ifølge EU-kommissionen er agroøkologi en ”holistisk tilgang, som udnytter og maksimerer økologiske processer til at understøtte landbrugsproduktionen. Ved at arbejde mere med naturen og de produkter som økosystemerne kan tilbyde, har agroøkologi potentiale til at øge cirkularitet, diversificering, og landbrugs autonomi og således være en driver for en fuldstændig transformation af landbrugssystemet”. Agroøkologi anses således som vigtig for at opfylde FN’s bæredygtighedsmål på områder som fødevaresikkerhed, klima og biodiversitet.

Den grønne omstilling udgør sammen med fødevaresikkerhed en af vor tids største forsknings- og samfundsmæssige udfordringer. Hvis vi kan løse den, vil det indebære en sådan fuldstændig transformation af landbrugssystemet. Det er i sådanne situationer, at konceptet Living Labs kommer ind i billedet, som en metode til at fremme og accelerere en transition i en sektor eller i samfundet som helhed.

Konceptet blev ”opfundet” i midten af 00erne på Massachusets Institute of Technology, som en brugercentreret metodik til at udvikle nye teknologier og design. I relation til agroøkologi er Living Labs en ”trans-disciplinær tilgang som involverer landmænd, forskere, og andre berørte parter i sammen at designe, monitere og evaluere nye og eksisterende teknologier og tiltag i landskabet med henblik på at øge deres effektivitet og hurtig iværksættelse” (AE4EU.eu og macs-g20.org). Living Labs er således karakteriseret ved aktiv bruger involvering, og at udviklingen sker i det relevante miljø med mange interessenter og metoder, samt løsninger der itereres mellem de forskellige grupper af brugere. Fordelen ved denne denne - ved første øjekast komplicerede proces - er, at løsningerne på problemerne er udviklet af og sammen med slutbrugerne, så sandsynligheden for at de hurtigt kan tages i brug er større end enkeltstående teknologier, der først skal indpasses i en kontekst og derfor tit snubler på vejen. Således anses Living Labs som værende velegnede til at adressere agroøkologiens ofte stedspecifikke udfordringer, samt gennem netværk af Living Labs, at kunne medvirke til en mere overordnet agroøkologisk transition.

I andre europæiske lande (og også udenfor Europa) er der siden 2006 vokset et netværk af Living Labs op (enoll.org), som dækker mange sektorer i samfundet. Her hos os har vi måske været mere tilbøjelige til at holde fast i vores velafprøvede systemer til vidensdeling som på landbrugsområdet ofte har haft SEGES som en central aktør. Der er imidlertid mange eksempler på konstruktioner som minder om eller faktisk godt kunne kaldes Living Labs. Jeg tænker f.eks. på udviklingen af grønne bioraffinaderier og produktion af græsprotein, hvor CBIO og dets mange interessenter har været involveret i at adressere en mosaik af udfordringer. Dette har spændt fra dyrkningen og de miljømæssige aspekter, hvor AGRO har spillet en central rolle, over ekstraktionen hos vores ingeniører, til kommercielle partnere, inklusiv et landmandsdrevet andelsselskab, og med indspil fra kommuner, der er interesseret i rent vand i åerne og til at drikke, til myndighedernes interesse for klima- og miljøeffekterne ved at erstatte enårige afgrøder med flerårige. Et andet eksempel kunne være det AgriFoodTure roadmap som er udarbejdet i Innomission-regi og som har haft bred brugerinvolvering og som nu er under udmøntning via Innovationsfonden. Endelig kan nævnes CarbonFarm projektet, hvor den eksperimentelle del, som udgangspunkt udspringer af landmændenes ideer, og finder sted på deres marker, og det ny START center, som er et fælles initiativ fra Danske Universiteter og vil blive en platform for interdisciplinært samarbejde.

AGRO er for tiden aktivt involveret i udviklingen af det Horizon Europe Partnerskab, der går under navnet ”Accelerating farming systems transition: agroecology living labs and research infrastructures”. Håbet er her at AGRO kan blive en del af et større europæisk netværk og få oprettet vore egne agroøkologiske Living Labs via de midler, der bliver gjort tilgængelige. Enkelte AGRO projekter deltager allerede i et pilotnetværk. Vi tror, vi har rigtig meget at byde på med baggrund i vores mangeårige erfaring med forskning og udvikling med aktiv involvering af slutbrugere og myndigheder og vores centrale placering mht. til den grønne omstilling i landbruget.