IndFak og RejsUd lukkes i en periode i maj 2019
Aarhus Universitet overgår til en ny fælles kontoplan til maj 2019, hvilket betyder lukning af IndFak og RejsUd i en periode.
Alle institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet skal have fælles kontoplan fra 2021 for at gøre dem mere sammenlignelige. Overgangen til den såkaldte Statens artskontoplan får ikke indflydelse på sager, sagsopgaver eller andre oplysninger i økonomisystemerne. Det er kun artskontonummeret, der ændres.
Overgangen til Statens artskontoplan får derimod betydning for IndFak og RejsUd.
I RejsUd betyder det, at rejsende og sekretærer ikke må oprette nye rejseafregninger i perioden 3. maj til 20. maj 2019.
I IndFak vil fakturaer modtaget efter 3. maj 2019 først blive sendt til varemodtagelse 21. maj 2019. Som varemodtager skal man sørge for at håndtere alle sine fakturaer senest 13. maj 2019 kl. 12.00.
Alle brugere af de berørte systemer modtager en mail om, hvad de skal gøre i forbindelse med overgangen til statens artskontoplan.
Du kan finde mere information om overgangen til den nye artskontoplan her.
Hvis du har spørgsmål til ovennævnte, er du meget velkommen til at skrive til faelleskonto.oko@au.dk.