Bæredygtig intensivering og AGRO’s selvforståelse til debat

I den anden del af seniorVIP-mødet i Foulum 8.-9. november 2017 var det udelukkende seniorVIP, der deltog. Her var det emner af fælles interesse, der prægede dagsordenen. Det mest omfattende punkt på dagsordenen var en debat om begrebet bæredygtig intensivering med udgangspunkt i et indlæg af international koordinator Torsten Rødel Berg. (Du kan læse hans artikel ” AGRO og begrebet bæredygtig intensivering” og se slides fra hans foredrag på O-drevet på adressen O:\ST_AGRO\Stab\SeniorVIP2017.)  

Torsten nævnte i sit foredrag, at bæredygtig intensivering binder AGRO’s forskning sammen ikke mindst i relation til forskning i digital teknologi (eksempelvis præcisionslandbrug og intelligente løsninger), FN’s mål om bæredygtig udvikling, og fortællingen om, at der skal mættes ni milliarder munde i 2050. Disse emner er vigtige ingredienser i de danske forskningsstrategier for jordbruget, som under mottoet ”more for less” rammesætter AGRO’s forskning. 

Allerede i løbet af indlægget var der en livlig debat. En betragtning fra salen var, at målet om at mætte ni milliarder munde ikke er tilstrækkeligt dækkende, og at fokus i stedet bør være på FN’s mål om bæredygtig udvikling. Her er ikke mindst mål nr. 2 (”zero hunger”) højst relevant, hvor det gælder om ikke blot at mætte, men om at sikre ordentlig ernæring til alle og generere rimelige indtægter samtidigt med, at man beskytter miljøet og støtter en landdistriktsudvikling, hvor mennesket er i centrum. 

En anden betragtning var, at den bæredygtige intensivering ikke nødvendigvis skal stamme fra bedre udnyttelse af et stadigt stigende input. Bæredygtig fødevareforsyningssikkerhed kan også arbejdes på fra andre vinkler, såsom mindre madspild og bedre fordeling af fødevarerne. 

Det blev også nævnt fra deltagernes side, at der er forskel mellem ”bæredygtig landbrugsproduktion” og ”bæredygtig fødevareforsyning” og det kan være, at vi skal udvide vores begreber til det sidstnævnte.  

Endvidere blev det pointeret, at det er vigtigt ikke kun at arbejde med input og output men også de begrænsninger der er, f.eks. målet om en global opvarmning på højst 2°C og maksimum grænser for udledning af næringsstoffer. 

I mødets efterfølgende gruppearbejde blev fire spørgsmål med udgangspunkt i Torstens indlæg diskuteret. Hvert spørgsmål blev behandlet fra hvert sit flagskibssynspunkt men på tværs af sektioner. Kort fortalt var konklusionerne fra flagskibsgrupperne følgende: 

Sustainable Nutrient Management – De generelle virkemidler såsom efterafgrøder beholder næringsstofferne inden for bedriften, mens de målrettede virkemidlerne, f.eks. minivådområder, minimerer udledning til vandmiljøet, men bevirker, at næringsstofferne går tabt for bedriften. Man bør derfor skelne mellem, om systemet er bæredygtigt i forhold til vandmiljøet eller i forhold til landbruget. Forskningsmæssigt skal vi skabe mere viden om processerne i marken og på at gøre virkemidlerne mere effektive. 

Soil Functions – Bæredygtig intensivering er ikke blot et spørgsmål om ”more for less”, dvs. mere produktion på samme areal, men er også et spørgsmål om at skabe mere værdi. Teknologi spiller en stor rolle i bæredygtig intensivering. I forbindelse med både den målrettede regulering og øget fokus på mekanisk ukrudtsbekæmpelse skal der skabes mere viden om jordens variationer, herunder dens struktur, kvalitet og tekstur samt risiko for jordpakning og erosion. Udover at kortlægge variationerne skal vi omsætte den viden vi skaber til anvendelig værdi, f.eks. via udvikling af beslutningsstøttesystemer, der kan hjælpe landmanden med at afgøre hvor, hvornår og hvordan han kan køre på jorden. 

Climate-Smart Agri-Food Systems – Nogle systemer er gode på nogle punkter men flytter problemerne over til et andet område. Et eksempel er minivådområderne, der ganske vist undgår udledning af næringsstoffer til vandmiljøet men fjerner vigtige næringsstofferne fra markerne. Et andet eksempel er økologisk svineproduktion, hvor grisene risikerer at blive fodret suboptimalt med det resultat, at der er større klima- og miljøaftryk pr. produceret kg kød. Forskningen skal derfor fokusere på optimering af hele systemer (f.eks. produktion af græs til foder, protein, gødning og andre biobaserede produkter), og finpudse nuværende systemer, så de bliver mere bæredygtige. 

Sustainable Pest Management – I AGRO har vi en fælles forståelse af, at dansk fødevareproduktion er rigtig og forbundet med optimal udnyttelse af ressourcerne, men andre kan se helt anderledes på det. Eksempelvis ser vi en mark og tænker” Her er en hektar, der kan producere fødevarer,” mens en biolog tænker ”En hektar dyrket jord er en hektar tabt natur.” Det er vigtigt, at vi fastholder vores fælles forståelse i instituttet. En anden pointe fra gruppen var, at præmisserne for at diskutere bæredygtig intensivering er forskellige i et land som Danmark med en moderne, topeffektiv og højproduktiv produktion, og andre lande, hvor produktionen foregår under helt andre vilkår. Det er ikke samme løsninger, der gælder for alle. Vi skal også se på, hvordan vi måler bæredygtighed. Uden klare parametre kan vi ikke se, om vi bevæger os i den rigtige retning. 

AGRO, bæredygtighed og fremtiden: De næste skridt

- Bæredygtig intensivering dækker alt det vi laver i AGRO ret godt, sagde Erik Steen Kristensen i sine afsluttende kommentarer, efter deltagerne havde haft konceptet til debat og gruppearbejde. Diskussionen i AGRO om bæredygtig intensivering skal dog ikke standse ved seniorVIP-mødet. Konceptet og tankesættet skal i højere grad indarbejdes i AGRO’s forskningsaktiviteter.  

- Vi bør fortsætte debatten om bæredygtig intensivering og forske i, hvordan nye systemer kan gøres bæredygtige, sagde Erik Steen Kristensen. Både han og andre mødedeltagere pointerede, at det i den forbindelse er vigtigt at gøre tingene mere konkrete for at komme videre. 

- Vi bliver nødt til kvantificere og operationalisere diskussionen om agroøkologi og bæredygtig intensivering, så vi kan bruge begreberne i dagligdagen. Et initiativ på dette område er allerede i gang i FACCE-JPI. Her sidder Torsten Rødel Berg i en gruppe, der netop arbejder med kvantificering af begrebet bæredygtig intensivering, hvor planen er i første omgang at undersøge, hvordan det forholder sig i de forskellige lande på dette område. Når det kommer så vidt, forventer Torsten at involvere flere af AGRO’s forskere i arbejdet.   

Et andet aspekt, der blev nævnt på seniorVIP-mødet, og som Erik Steen Kristensen ønsker at AGRO forholder sig til, er FN’s 17 Sustainable Development Goals.