Bruger du andre folks materiale? Så spørg først!
Husk altid at spørge ophavspersonen, hvis du vil bruge deres materiale til eksempelvis en poster eller artikel.
Har du nogensinde oplevet, at en af dine illustrationer, grafer eller fotos til din store overraskelse dukker op i en anden persons præsentation, poster eller artikel – og måske endda helt uden at nævne dit navn? Er det ikke bare en lille smule irriterende? Det kan du tænke over, næste gang du måske selv ”låner” materiale fra dine kollegaer eller fra nettet.
Det er almindelig høflighed at spørge om lov til at bruge andre folks materiale, og almindelig skik og brug, at man krediterer ophavspersonen. I nogle tilfælde er der copyright på materialet og man skal spørge om tilladelse. Og i nogle tilfælde, f.eks. fotos, kan det være, at man skal betale for at bruge materialet.
Du kan læse loven om copyright her.
Er du i tvivl, er du velkommen til at spørge Janne Hansen. Er du stadig i tvivl – så lad være!