CORONAVIRUS: AU følger myndighedernes anbefalinger

Udbruddet af ny coronavirus i Kina har skabt bekymring for, om sygdommen kan komme til Danmark. AU opfordrer medarbejdere til at orientere sig hos de relevante myndigheder.

Foto: Lars Kruse AU Foto

Aarhus Universitetet følger løbende myndighedernes anbefalinger i forhold til det kinesiske udbrud af ny coronavirus.  

Sundhedsstyrelsen vurderer generelt, at risikoen for smitteudbrud i Danmark er lav. Styrelsen påpeger, at det ikke er nødvendigt at tage særlige forholdsregler over for personer, som har rejst i Kina, og at personer kun testes for sygdommen, hvis der specifikt er grund til at tro, at de kan være blevet udsat for smitte. Sundhedsstyrelsen følger dog situationen nøje og har etableret det nødvendige beredskab.

Læs AUs retningslinjer her.