En ny biodivers dagsorden for jordbruget

Natten til onsdag den 21. oktober blev EU’s 27 landbrugsministre enige om deres forslag til de kommende års fælles Landbrugs- og Landdistriktspolitik (CAP’en), hvilket har stor betydning for vores forskning, undervisning og myndighedsbetjening, idet der fokuseres markant mere på bæredygtig grøn omstilling, klimaneutralitet og ikke mindst bidrag til øget biodiversitet.

Foto: Tommy Dalgaard -SYSTEM

Oplægget til EU’s nye landbrugspolitik ligger nu klart, og arbejdet med den konkrete udformning af de danske ordninger er i fuld gang, hvilket vi i høj grad mærker på de myndighedsbestillinger, der pt. arbejdes på, især under indsatsområderne ”Grøn omstilling om biomasse” samt ”Landbrugsreformer og offentlige grønne goder”.

I alt lægger landbrugsordningerne beslag på omkring en tredjedel af EU’s enorme 8000 milliarder kroner store budget for de kommende syv år, og det er planen, at 20% af landbrugsstøtten øremærkes de såkaldte ECO-schemes, som skal bruges til at forbedre miljøet, sikre biodiversiteten og bekæmpe klimaforandringerne.

Sådan set er der tale om et ret markant skifte, hvor jordbrug i højere og højere grad tænkes som andet end fødevareproduktion, og hvor der tillige fokuseres på den lange række af andre goder, som kan opnås ved en bæredygtig omstilling af jordbruget. Et af de områder, hvor vi over de kommende år vil se væsentlig større aktivitet, er omkring jordbrug og biodiversitet. Den nye dagsorden, satser både på: 

  • naturintegration (såkaldt land sharing), hvor samspil mellem jordbrug og natur indtænkes på den samme land(brugs)flade, og 
  • naturreservation (såkaldt land sparring, eller seggregation), hvor større arealer tages helt ud af produktion og reserveres til naturområder, med mulighed for at landbruget på det resterende areal samtidig intensiveres. 

Der er stor interesse for mere viden på feltet, og gennem en særbevilling fra Landbrugsstyrelsen gennemgås pt. de forskellige muligheder af tiltag i et nyt katalog over ”Biodiversitetsvirkemidler på landbrugs- og skovrejsningsarealer”, som leveres medio november. Institut for Agroøkologi leder arbejdet i et tæt samarbejde med Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet samt institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. I samme ombæring har vi ved Institut for Agroøkologi gennemført en national spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger landmændenes interesse for de forskellige virkemidler og en øget beskyttelse af biodiversiteten i landbrugslandet. 

Arbejdet med biodiversitetsvirkemidler spiller tæt sammen med en lang række andre nuværende og forventede, fremtidige myndighedsbestillinger. Dette gælder bl.a. i forhold til de debatterede udtagninger af landbrugsjord, ikke mindst ifht. lavbundsjorderne, men også ift. samspil med ændrede driftsformer såsom skovlandbrug, conservation agriculture, sprøjtefri drift, økologisk landbrug og i det hele taget såkaldt mere naturbaserede produktionsformer (Nature Based Farming), og de afledte effekter heraf på både miljø-, klima- og produktionseffektivitet, samt robusthed (resiliens) over for de store forandringer, der ses i horisonten. Dette er bestemt også områder, hvor forskningsindsatsen i disse år udvides kraftigt. For eksempel starter vi jo netop i denne måned vores 4-årige MIXEDH2020 Research and Innovation Action projekt, der koordineres fra Institut for Agroøkologi i samarbejde med Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, med case studier i 10 forskellige Europæiske lande. Læs mere her

Samtidig har vi desuden netop vundet en 6-årig Novo Nordisk Challenge Programme bevilling til et nyt tværgående NAT-TECH SustainScapes – Center for Sustainable Landscapes under Global Change, som i samspil med det nyligt annoncerede Nationalt Center for Bæredygtig Omstilling af Landbruget (GRAIN) kan blive vigtige omdrejningspunkter for den videre udvikling af feltet. Læs mere her.

Man kan jo kun frydes over den grøde vi her ser, og det tegner godt for den videre udvikling af instituttet. Det er en fornøjelse at opleve den store interesse, der ved undervisningen ses fra både danske og internationale studerende, hvor netop effekterne af EU's nye landbrugsreform og den overliggende Green Deal kæmpesatsning er et vigtigt emne. Men det er jo også netop de studerende, der skal udvikle deres liv og karriere i og med den mere bæredygtige fremtid, vi herved kan være med til at skabe.