Forsker fra USA giver gæsteforelæsning
Økologi er på dagsordenen, når den amerikanske forskningsleder Dr. Michel Cavigelli fra det amerikanske landbrugsministeriums forskningsgren giver gæsteforelæsning i Foulum.
Kunne du tænke dig at høre lidt om, hvad der foregår inden for forskning i økologi i USA? Så har du chancen, når forskningsleder Dr. Michel Cavigelli fra det amerikanske landbrugsministerium USDA holder gæsteforelæsning den 9. maj kl. 11:30-12:30 i mødelokale 2 i Foulum.
Forelæsningen holdes som et frokostseminar i to dele med følgende titler:
- Organic research over the last 20 years in Maryland, USA (long-term studies)
- Managing organic sources of nutrients (cover crops and poultry litter) – results from four projects investigating nutrient sources, rate, application and timing.
Dr. Michel Cavigelli er på besøg i Danmark i forbindelse med et bestyrelsesmøde i ICROFS. Om formiddagen den 9. maj er han på besøg i AGRO, hvor der vil være møder med Erik Steen Kristensen, Jørgen Eriksen, Elly Møller Hansen, Søren O. Petersen, Jim Rasmussen, John Hermansen og Marie Trydeman Knudsen. Om eftermiddagen vil Dr. Cavigelli arbejde med Jørgen Eriksen, Niels Halberg og Lise Andreasen om ideer til dansk-amerikansk samarbejde indenfor økologisk planteproduktion.
Læs mere om Dr. Michel Cavigelli her.