God påske – og en kort opdatering om ledelsen i maj og november 2025

I maj og november holder jeg sabbatical, og i de perioder vil Jørgen Eriksen fungere som konstitueret institutleder. Jørgen vil varetage funktionen som institutleder i tæt samarbejde med vores sekretariatsleder Ida Thoft Jensen, viceinstitutleder Henrik Brinch-Pedersen og den øvrige ledelse. Det betyder, at i disse måneder skal I henvende jer til Jørgen Eriksen med de spørgsmål og sager, I normalt vil bringe op med mig.

Foråret er over os, og påskeferien nærmer sig. Jeg håber, at I alle får mulighed for at holde nogle fridage og nyde årstiden, inden vi igen tager fat på de mange opgaver, der venter i de kommende måneder. Selv har jeg familien på besøg i mit sommerhus i Løkken i påsken.

Som nævnt på vores institutmøder holder jeg sabbatical i maj og november måned. I disse perioder vil Jørgen Eriksen fungere som konstitueret institutleder. Han vil i tæt samarbejde med blandt andet Ida Thoft Jensen og Henrik Brinch-Pedersen varetage de opgaver, jeg normalt står for som institutleder. Det betyder, at spørgsmål og sager, som I ellers ville bringe op med mig, i stedet skal rettes til Jørgen Eriksen. Det er meget hjælpsomt, om I sender e-mails til head@agro.au.dk. Så er der nemlig altid nogen, der tager hånd om jeres henvendelse.

Vores APV viser, at vi et stærkt ledelsesteam på instituttet, og jeg er helt tryg ved, at vi sammen sikrer en stabil og velfungerende drift i perioden. Der er mange vigtige projekter i gang, og kontinuitet er afgørende. Jeg ser frem til at vende tilbage i juni og fortsætte vores arbejde med at styrke forskning og samarbejde på tværs af instituttet, fakultetet og universitetet.

Men først venter jer alle en velfortjent påskeferie, som jeg håber, I vil nyde. Det har I fortjent.  

Venlig hilsen Jørgen E. Olesen