GRUS er lige om hjørnet; MUS kommer til sommer
Til sommer igangsættes de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Inden da holdes gruppeudviklingssamtaler i sektionerne og sekretariatet med fokus på kompetenceudvikling.
I instituttets årshjul er vi kommet til det tidspunkt, hvor vi normalt holder medarbejderudviklingssamtaler (MUS). I år er det besluttet, at inden vi afholder de individuelle MUS, som noget nyt vil afholde gruppeudviklingssamtaler (GRUS).
Udgangspunktet for afholdelse af GRUS er forskningssektionerne, men da nogen af sektionerne er meget store, vil det være hensigtsmæssigt at dele dem op. Eksempelvis vil vi i JORD dele sektionen op i VIP-, TAP- og junior VIP-grupper.
GRUS gennemføres som rammesættende for de efterfølgende individuelle MUS og giver gruppen mulighed for en direkte kommunikation med Erik Steen Kristensen, hvor der vil være mulighed for at få gensidig feedback på det forløbne års aktiviteter samt sætte rammerne for kommende års aktiviteter på sektions- og institutniveau. Der vil i øvrigt være stor fleksibilitet i indholdet af møderne fra gruppe til gruppe.
I AGRO er det vores strategi er at arbejde mere målrettet med kompetenceudvikling for at sikre, at vi hele tiden har den nødvendige sammensætning af medarbejdere og kvalifikationer. I GRUS skal vi derfor diskutere, hvilken kompetenceudvikling, der forventes at blive brug for i den kommende tid med udgangspunkt i AGRO’s overordnede strategi.
Følgende bør diskuteres på GRUS:
- Året der gik: Hvilke opgaver er løst, hvilke resultater er nået
- Arbejdssituationen generelt: Trivsel, herunder samarbejdet med kollegaer og nærmeste leder
- Det kommende år: Hvilke opgaver skal løses i det kommende år, og hvilke kompetencer og udvikling kræver de
Kan suppleres med følgende:
- Hvordan hænger vores aktiviteter sammen med AGRO’s strategiplan
- Hvordan passer forskning, undervisning og formidling ind i AGRO’s flagskibe
- Sektionsspecifikke udfordringer/succeser
Læs også ”Strategi for arbejdet med kompetenceudvikling” for at få mere indblik i GRUS og MUS.
MUS følger efter GRUS
Når GRUS er færdige vi de individuelle MUS kunne afholdes. MUS gennemføres igen i år med hjælp fra firmaet Musskema.dk og vil bestå af et afkrydsningsskema. I forhold til sidste år vil vi fremover lægge endnu mere vægt på kompetenceudvikling. Det betyder, at vi som supplement til det kendte MUS-skema, vil anvende et kompetencespind.
Hvert år fastlægges et tema for arbejdet med kompetenceudvikling. Temaet kan være et aktuelt emne, eller det kan være fokuspunkter fra den psykiske APV. I år vil vi fokusere på personlige kompetencer i forbindelse med innovation og samarbejde.
Kendetegn for en god MUS i AGRO:
Følgende ting er vigtige for, at der kommer en god og anerkendende MUS:
- Åbenhed – tid og rum
- God struktur – der skal være en rød tråd i samtalen
- Der skal være fokus på fremtiden og medarbejderens udvikling
- Der skal ske en god forberedelse inden og en løbende opfølgning
- Samtalen er en fortrolig samtale mellem nærmeste leder og medarbejder