Håndtering af gæster og udenlandske medarbejdere ved AGRO
AU er særdeles restriktiv omkring eksterne gæster i universitetets bygninger. Det skal derfor indskærpes, at AGRO kun tillader et begrænset antal eksterne gæster i vore bygninger.
Møder skal være begrundet i et behov for, at det finder sted på Foulum eller Flakkebjerg, og kan fx være møde med bevillingsgivere eller mulige kommende samarbejdspartnere. Mødeforplejning kan bestilles i kantinen og leveres portionsanrettet til mødelokalet. Husk at orientere den eksterne gæst om AGRO’s Covid-19-retningslinjer inden mødet.
Der opfordres til i videst muligt omfang at gøre brug af virtuelle møder, hvilket har fungeret godt under nedlukningen.
AU studerende betragtes som interne og har derfor fuld adgang til vore bygninger. Udenlandske gæstestuderende og nyansatte udenlandske medarbejdere skal gå i 14 dages karantæne inden start ved AGRO. Alternativt kan perioden forkortes ved at fremvise negativ coronatest fra ankomsten til Danmark, selvisolering 4 dage og herefter foretages ny test, som også skal være negativ. Læs mere om, hvor udenlandske medarbejdere vil kunne testes:
I Region Midtjylland: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/test-for-smitte-med-coronavirus/turist-information/
I Region Sjælland: https://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/samarbejde-og-indsatser/coronavirus/Covid19-test/Sider/testcenter-danmark.aspx
Ph.d.-forsvar afholdes uden ekstern deltagelse, dvs. de afholdes delvis online, således at eksterne kan følge forsvaret. Familie, venner etc. har ikke adgang til bygningerne. Dette gælder også for alle andre sociale sammenkomster.
Kurser med ekstern deltagelse fra udlandet følger retningslinjerne om gæstestuderende beskrevet ovenfor.
Fremvisning af markforsøg til eksterne gæster er tilladt, så længe gæsterne ikke kommer ind i bygningerne.
Håndværkere har adgang til alle AGRO’s bygninger i det omfang det er påkrævet.
Er du i tvivl om du må invitere ekstern gæst til Foulum/Flakkebjerg, så kontakt Birgit S. Langvad eller Sonja Graugaard.
Husk at følge ovenstående og nedenstående regler – det er vigtigt, at I passer på hinanden og jer selv.
Se mere om AU’s retningslinjer:
Generelle retningslinjer https://medarbejdere.au.dk/corona/
Afholdelse af møder og arrangementer: https://medarbejdere.au.dk/corona/til-medarbejdere/moeder-og-arrangementer/
Modtagelse af internationale gæster/medarbejdere: https://ias.au.dk/coronaviruscovid-19/