Information om ferie

Den 1. september 2020 er den nye ferielov trådt i kraft. Dette betyder, at du fra den 1. september 2020 løbende vil optjene 2,08 feriedage pr. måneds ansættelse i ferieåret, som løber i perioden 1. september til 31. august.

Feriedagene er optjent med udgangen af måneden og kan afvikles fra den 1. i den efterfølgende måned. Overgangen til det nye ferieår betyder også, at du allerede nu skal til at tænke over din ferieplanlægning.

Du finder AGRO’s retningslinjer i forhold til afvikling af ferie og særlige feriedage her. Disse er gældende fra 1. september 2020 og dækker alle AGRO-ansatte, også internationale medarbejdere på ”den gamle” samtidighedsferie.

Til at hjælpe med planlægning af ferie, er det på https://mit.medarbejdere.au.dk muligt at se, hvor meget ferie du forventes at have optjent på et givet tidspunkt af året.

Du kan læse mere om ferie på AU’s hjemmeside: https://medarbejdere.au.dk/administration/hr/ferie/optjening-af-ferie-og-saerlige-feriedage/