Institutledelsen på studietur i Frankrig, Belgien og Holland

Der tænkes tilsvarende tanker i andre lande, og for at få inspiration til at udvikle vores forsøgsarealer på både Foulum og Flakkebjerg tog AGRO’s ledergruppe på inspirationstur den 28.-30. september hos vores kolleger i Frankrig, Belgien og Holland.

Vi startede turen om onsdagen hos INRAE i Dijon. Her har man omdannet en hel forsøgsgård til et forsøg med pesticidfrit landbrug, kaldet CA-SYS-platformen. Formålet med dette har været at:

• Designe og evaluere nye agroøkologiske systemer
• Studere transitionen fra nuværende dyrkningssystemer til nye agroøkologiske systemer med det formål at øge systemets ydeevne samt udvikle dyrkningen ud fra et bredt spektrum af kriterier
• Forædle nye sorter til tilpasset agroøkologisk praksis, fx øget stresstolerance og øget samspil mellem planter og mikrober
• Forstå de økologiske processer, der foregår i agroøkologiske systemer
• Udvikle og tilpasse eksperimentelle metoder til at studere agroøkologiske systemer

CA-SYS-platformen udgør et forsøg med marker fordelt over fire forskellige systemer:

• System baseret på direkte såning og brug af efterafgrøder
• System baseret på direkte såning med jordbearbejdning en gang imellem
• System med jordbearbejdning med tilførsel af ekstra kvælstof
• System med jordbearbejdning uden tilførsel af kvælstof

Der var et særligt fokus på sædskifte og samspil mellem marker og brug af blomsterstriber og randzoner for at mindske sygdomme og skadedyr. Vi besøgte markerne og blev konfronteret med nogle af udfordringerne, der især handlede om problemer med at kontrollere ukrudtstrykket i systemerne uden pløjning og med for lave udbytter og for lav konkurrence fra afgrøden i systemerne med ringe brug af gødning. Der var dog interessante aspekter i forhold til brugen af permanente blomsterstriber og den rumlige organisering af markerne.

Torsdag besøgte vi ILVO ved Gent i Belgien. ILVO er en institution, der på mange områder minder om AGRO. Dog har ILVO en større gruppe omkring agroøkologi, der beskæftiger sig med de samfundsvidenskabelige aspekter af udviklingen af agroøkologi, herunder arbejdet med Living Labs. Vi fik om formiddagen en god introduktion til ILVO og de områder, som de arbejder med. Det var godt at se, at vi ved AGRO allerede på mange områder har et godt samarbejde med ILVO.

Om eftermiddagen besøgte vi en af de private økologiske landbrugsbedrifter, som ILVO samarbejder med i regi af Living Lab på agroøkologi og økologisk jordbrug. Her afprøves mange spændende principper for, hvordan jordens frugtbarhed kan styrkes og brugen af eksterne input kan mindskes. Det var bl.a. interessant at høre, hvordan man tænker at kunne gennemføre pløjefri dyrkning i økologisk landbrug med lavere ukrudtstryk især gennem brug af kløvergræs i sædskiftet. Der er helt sikkert noget, som vi kan lade os inspirere af.

Fredag var vi taget til Holland. Her besøgte vi om formiddagen Wageningens (WUR) forsøgsstation ved Lelystad. Vi blev introduceret til Farm of the future, der er en forsknings- og demonstrationsplatform, der integrerer agroøkologi, mekanisering, digitalisering, energi, cirkularitet og økonomi. Når det handler om agroøkologi var der særlig fokus på jordkvalitet, diversitet i afgrøderne og vedligeholdelse af landskabselementer. Markforsøgene er særligt karakteriseret ved stribedyrkning af en række forskellige afgrøder og sædskifte men også med udvikling af nye maskiner til at håndtere dette. Der er meget vi kan lære af den indfaldsvinkel, som man har taget ved WUR til at integrere agroøkologiske principper med ny teknologiudvikling.

I Lelystad besøgte vi også et forsøgsareal, hvor man forsøger at udvikle skovlandbrug, og hvor man studerer, hvilke effekter læhegn vil have for afgrødernes produktivitet. Det er også et område, hvor der er mulighed for samarbejde.

Fredag eftermiddag var vi i Wageningen, hvor vi fik fremvist en stor ny fænotyping-facilitet (NPEC), hvor man dyrker planter i potter, som så kan studeres i detaljer med kameraer og alle mulige andre sensorer. Det var meget imponerende, men nok ikke noget vi ved AGRO skal satse på. Derimod er der god grund til at tænke i, hvordan vi kan lave systematiseret dataindsamling fra nye agroøkologiske markforsøg, der vil kunne udnyttes til bedre forståelse af samspillet i agroøkosystemet – og til in situ fænotyping af afgrøder og sorter.

Vi tager dette emne op på AGRO researcher days den 9. november. Vi har nemlig brug for at finde ud af, hvordan vi udvikler vores infrastruktur på dette område. Der er store perspektiver i at arbejde med nye former for markforsøg, både i forskningen og undervisningen. Men vi skal have en god plan for dette, inden vi går i gang for alvor.