Landbrugspakken er en vækstpakke – ikke en miljøpakke

Professor Jørgen E. Olesen efterlyser mere fortælling af de positive historier om landbruget. Det skriver han i en artikel i Landbrugsavisen

Der er mange gode historier at fortælle om dansk landbrug, blandt andet at det allerede har reduceret udledningen af kvælstof til vandmiljøet markant. Foto: Janne Hansen

Professor Jørgen E. Olesen ærgrer sig over, at landbrugspakken er blevet solgt som en miljøpakke og ikke som en vækstpakke. Det skriver han i et indlæg i Landbrugsavisen under titlen ”Tragedien om kvælstof”, som du kan læse her. I artiklen pointerer han blandt andet, at kvælstofudledningen til havmiljøet er reduceret fra omkring 110.000 ton N i 1980’erne til nu knap 60.000 ton N men at det tager tid, inden alle effekterne af fortidens synder forsvinder. Jørgen E. Olesen fremhæver nødvendigheden af at landbrug, myndigheder og forskning står sammen om at skabe de nødvendige løsninger – og at vi skal være meget bedre til i fællesskab at fortælle alle de gode historier om, hvordan landbruget i Danmark løser problemerne

Artiklen er ikke gået ubemærket hen, men er kommenteret positivt i en leder i Viborg Stifts Folkeblad. Lederen ”Debat om alt andet end natur” kan du læse her.

Endvidere kan læses et interview med Jørgen om at være midt i brændpunktet, også fra Viborg Stifts Folkeblad 6. april 2016.