Midler til forskning i bæredygtighedsmål
Spar Nord Fonden udbyder forskningmidler, som forskere kan søge til at finansiere ph.d.- eller postdoc- projekter.
Forskere har mulighed for at søge midler hos Spar Nord Fonden til finansiering af ph.d.- eller postdoc-projekter med temaet FN's 17 bæredygtighedsmål.
Spar Nord Fonden ønsker at sætte fokus på iværksættere og andre små og mellemstore virksomheders muligheder for at kombinere forretning med et stærkt positivt bidrag til opfyldelse af de 17 verdensmål. Hvordan kan danske virksomheder i dette segment udvikle processer, produkter og serviceydelser, der har direkte bidrag til opfyldelse? Hvilke barrierer er der for at skabe en forretning på at løse de grundlæggende samfundsproblemer? Spar Nord Fonden indbyder til ansøgninger om ph.d.- eller postdoc-projekter, der har fokus på at besvare disse og relaterede spørgsmål.
Projekterne skal tage udgangspunkt i FN’s rapport "Better Business, Better World" og bidrage til nye indsigter omkring virksomhedernes strategi og samarbejde.
Deadline for ansøgning er 1. maj 2019.