Miljøreguleringen af landbruget skifter spor

I julen har der været mange pakker. De fleste af dem var gavepakker og kom til at ligge under juletræet, men en ny fødevare- og landbrugspakke blev det også til. Om den pakke er en gave eller ej vil tiden vise, men udover at påvirke landbruget og miljøet vil den nye landbrugspakke også have betydning for Institut for Agroøkologi i form af flere myndighedsopgaver og nye forskningsprojekter.

Flere aspekter af den nye landbrugspakke vil blive drøftet på Plantekongressen i Herning 20-21. januar 2016, hvor blandt andre Erik Steen Kristensen har et indlæg om de miljømæssige konsekvenser af pakken.

Målrettet og differentieret miljøregulering

Den nye landbrugspakke indebærer, at kvælstof-normreduktionen udfases, hvilket på kort sigt vil øge miljøbelastningen. På lang sigt vil miljøreguleringen af landbruget derimod være mere målrettet og baseret på en vurdering af de lokale behov for indsats. Inden udgangen af 2021 skal den målrettede miljøregulering bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen på i alt 3.800 tons.

Reguleringen vil indeholde fire principper:

1. Udvaskningsadgangen differentieres geografisk i forhold til målet for kvælstoftilstanden i de enkelte kystvandsområder. Ved beregning af udvaskningsadgangen tages der hensyn til arealernes robusthed (retention).

1. Den enkelte bedrift tildeles en udvaskningsadgang i vandmiljøet, opgjort som kg kvælstof, der maksimalt må udvaskes pr. ha.

1. Den enkelte bedrift skal have fleksibilitet i forhold til, hvordan udvaskningsadgangen overholdes.

1. Der skal etableres en kompensationsordning, der kompenserer bedrifterne økonomisk for omkostninger forbundet med den reducerede udledningsret som følge af den målrettede regulering.

Måling af kvælstof fra jord til fjord

Kvælstof kan følge mange ruter for at komme til vandmiljøet. Hvor meget kvælstof, der reelt tabes til vandmiljøet, varierer betydeligt fra sted til sted afhængig af arealernes evne til at omsætte eller tilbageholde kvælstoffet. En prioritet i den nye landbrugspakke er derfor, at der skabes ny viden om belastningen og kvælstoffets vej fra jord til fjord.

Det vil blandt andet ske via stærkt udvidede målinger. En af indsatserne bliver at supplere de nuværende målinger med yderligere 100 målestationer og 1.200 ekstra målinger. En anden væsentlig indsats bliver, at der måles opstrøms i vandløbssystemet, så man ad denne vej kan få et bedre billede af, hvor kilden til kvælstofforureninger egentlig er.

Derudover bliver der øremærket midler i vores myndighedsaftale med Miljø- og Fødevareministeriet til at skaffe mere viden om drænmålinger og mere effektiv placering af virkemidler samt kvælstofomsætning på arealtyper, der i dag er ringe viden om, f.eks. lavbundsarealer. 

Gode muligheder for samarbejde med erhvervet

Der er også gode muligheder for, at vi kan sætte nye forskningsprojekter på området i gang, da der afsættes 161 mio. kr. af forskningsreserven til forskning i en ressourceeffektive og bæredygtige fødevareproduktion via Innovationsfonden.

- Der er interessante muligheder for inddragelse af og samarbejde med landmænd omkring de nye målinger af kvælstof. Dette i kombination med, at der er afsat over 160 mio. kr. til fødevareforskning og målrettet regulering gør, at jeg kan se store muligheder for, at Aarhus Universitet og andre, f.eks. SEGES kan lave nogle store projekter i fællesskab, hvor vi også inddrager landmændene, siger Erik Steen Kristensen.

Læs mere om landbrugspakken her.