Det nye forslag til forordning

Hvis forslaget vedtages af EU-parlamentet, står vi over for en tiltrængt modernisering af de mutageneseteknikker, der anvendes i vores afgrøder i dag. De klassiske mutageneseteknikker medfører et meget stort antal mutationer tilfældigt spredt ud over plantens genom. I nogle tilfælde vil en enkelt af disse mutationer kunne anvendes til forbedring af planten. Resten af mutationerne er såkaldte ”off target” mutationer, som i bedste fald er ligegyldige. I værste fald og ofte er de direkte skadelige for planten. Styrken ved bl.a. CRISPR/Cas er, at man kan inducere nøjagtig den mutation, man ønsker, uden alle de øvrige andre ”off target” mutationer. Tydeligvis et kæmpe fremskridt. 

Med det nye forslag kan planter, der opfylder et nøje defineret sæt af kriterier, omkring hvordan planten må være muteret, vokse frit på vores marker uden yderligere sanktionering, end at de skal mærkes som udsæd. Hvad er det så for en række kriterier som skal opfyldes og er de strenge? Forslaget inddeler planter, der er fremkommet ved NGT, i kategori 1 og 2. I sidstnævnte kategori vil planterne være GMO under det eksisterende direktiv (2001/18/EC eller regulering (EC) No 1829/2003). Kategori 1-planter bliver undtaget fra denne regulering, fordi mutationer under denne kategori vil kunne fremkomme under konventionel forædling eller ved naturlig mutation. Planter, som kategoriseres under kategori 1, vil have et omfang af mutationer, der ikke direkte vil kunne spores, og derved adskiller de sig ikke fra nuværende konventionelt forædlede planter. En regulering vil derfor ikke pålideligt kunne håndhæves. En kategori 1-NGT-plante er at betragte som ækvivalent til konventionelle planter, hvis den ikke adskiller sig fra recipient-/forældreplanten med mere end 20 genetiske modifikationer defineret i et særligt anneks. Hvis man kigger på kravet om maksimalt 20 genetiske modifikationer, er kravene faktisk meget strenge. Dette skal ses i kontekst, af hvad vi har gjort i mange år ved tilfældig mutagenese, nemlig at inducere tusindevis af mutationer tilfældigt i genomet, uden at der er blevet krævet nogen dokumentation for deres effekt. Men vi er glade for forslaget. I sektion for Afgrødegenetik og Bioteknologi hilser vi det nye forslag velkommen. Vi har forsket i anvendelsen af de nye teknikker i en årrække og har igennem vores forskning set, hvordan resultater opnået igennem NGT spiller direkte ind i ambitionerne om grøn omstilling, reduceret udledning og pesticidforbrug og en i øvrigt modstandsdygtig afgrøde med en høj kvalitet.  

Se mere om forslaget her: 

Europa-parlamentets og  rådets forordning

Bilag til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning