Myndighedsbetjening

Denne strækker sig helt tilbage fra før AGRO blev en del af AU og var endnu længere tilbage mest fokuseret på en effektiv produktion af fødevarer. I takt med at man blev opmærksom på miljøkonsekvenserne af det intensive landbrug, skiftede fokus til at finde løsninger på disse udfordringer. En betydelig del af AGROs basismidler er altid kommet fra de kontrakter, vi har med ministeriet, inklusive mange af vores gode forskningsfaciliteter.

En vigtig rolle i samfundet
For nuværende er vi således dybt involveret i at finde løsninger på de store udfordringer omkring landbrugets udledninger af kvælstof til vandmiljøet og drivhusgasser til atmosfæren. Det er imidlertid ikke vores opgave at foreslå eller give ministerierne specifikke råd om, hvordan reguleringerne og reglerne skal udformes. Ministerierne har mange andre kilder til information og skal i sidste ende foretage politiske afvejninger, der også indeholder samfundsøkonomiske hensyn mv. Vores rolle er begrænset til at give en faglige rådgivning, f.eks. belyse konsekvenser af hvordan forskellige scenarier vil kunne påvirke miljøet og/eller produktiviteten i landbruget. Vi skal værne om det såkaldte armslængde-princip. Vi har to møder om året med ministeriet, hvor vi kan komme med vores bud på interessante problemstilling. I sidste ende er det dog altid ministeriet, der formulerer og stiller spørgsmålene eller opgaverne. som også kan omfatte udredninger, dataindsamling og moniteringsopgaver af længere varighed.  Herfra er det så os i AU, der tager over og forsøger at belyse emnet så objektivt som muligt. Der kan godt være kontakter til interessenter og en kommenteringsrunde med ministerierne efterfølgende. Det vigtige her er, at disse dokumenteres og går gennem DCAs kvalitetssikringsprocedurer.

Objektivitet, diversitet og interdisciplinaritet
Vores objektivitet i opgaveløsningen kan der altid sættes spørgsmålstegn ved. Kan nogen overhovedet være objektiv?. Svaret på det spørgsmål er formentlig, at det kan ingen være. Vi kan dog komme det nærmere ved at løse de større opgaver, som har en flade ind i aktuelle samfundsdebatter, i teams, der rummer både diversitet og tværfaglighed. Det muliggør og øger sandsynligheden for, at forskellige vinkler på spørgsmål bliver taget op og belyst, hvilket altid bør være et fokus i opgaveløsningen. Jeg er selv temakoordinator på indsatsområdet, Klimasmarte produktionssystemer, hvor en af de store årlige opgaver er at skrive/opdatere det såkaldte Klimavirkemiddelkatalog, som beskriver den nyeste forskning inden for muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Et emne der selvsagt har en vis bevågenhed i ministerierne pga. nationale og internationale klimamål og -forpligtigelser. I år har ikke mindre end 8 AU institutter/centre, 40 forfattere og et større antal fagfællebedømmere været involveret i skrivningen. Det er der, via den større tværfaglighed end tidligere, kommet et bedre produkt ud af end sidste år, synes jeg. Vi har fået taget hul på diskussionen, om vi måske lever lidt for meget i en boble og begrænser vores udsyn til de systemer og løsningsmuligheder, vi kender i forvejen.

Det sure og det søde
Myndighedsbetjeningen rummer en række udfordringer. Det er velkendt, at budgettet skrumper år for år, hvilket harmonerer dårligt med krav om en voksende tværfaglig tilgang, som har tendens til at medføre større ressourceforbrug. Vi har det problem, at ministerierne foretrækker rapporter på dansk. Lovgivning og cirkulærer skrives jo på dansk. Men et stigende antal af vores medarbejdere er engelsksprogede. Det gør det sværere at få deres kompetencer i spil, begrænser diversiteten og kan i sidste ende betyde dårligere opgaveløsning. Der kan også være konfliktfyldt for specielt yngre forskere at bruge tid på de overordnede emner i myndigheds-betjeningen. Deres primære interesse er som regel at dykke ned i problemstillinger, der kræver en høj grad af specialisering for at kunne publicere internationalt. På den gode side tæller i høj grad at myndighedsbetjeningen tit giver nye vinkler på ens egen forskning. Man får tydeliggjort videnshuller, muligheder og barrierer for at ens egne resultater kan anvendes i en erhvervs- eller samfundsmæssig kontekst. Det ligger en stor tilfredsstillelse i at kunne se vores forskning blive omsat til løsninger på store samfundsproblemer via myndighedsbetjeningen. Sidst men ikke mindst er det meget inspirerende at lære kollegaer fra de andre institutter på TECH at kende. Det er med til at skabe en sammenhængskraft på TECH at møde og se det store engagement, kolleger lægger i at løse opgaverne på bedst mulig måde.