Noter fra seniorVIP-mødet i Flakkebjerg 2.-3. november 2016
SeniorVIP-mødet i Flakkebjerg indeholdte en række indlæg om personalemæssige administrative forhold.
Oplysninger vedrørende MARK, MUS, velkomst til nye medarbejder, uddannelserne og synliggørelse af flagskibene blev præsenteret på seniorVIP-mødet i Flakkebjerg.
Ændringer i MARK
Erik Steen Kristensen oplyste, at sektionsleder i MARK, Karen Eberhardt Henriksen, går på efterløn medvirkning fra 1. februar 2017. Det giver anledning til at omstrukturere ledelsesfunktionen i MARK. Sektionen bliver delt i tre enheder med tre ledere: Foulum (Jens Bonderup Kjeldsen), Sønderjylland (Henning Carlo Thomsen) og Flakkebjerg. Stillingen i Flakkebjerg slås op snarest. De tre ledere deltager på skift i institutledelsesmøderne.
Jyndevads jord, hvoraf der udlejes 60 ha, lægges ind under i Askov. I løbet af 2017 vil der ikke længere være personale med base i Jyndevad. Indtægterne fra jordlejen anvendes til at leje mere jord i Foulum og Flakkebjerg.
MUS på programmet
Joachim Langagergaard fra Musskema.dk holdt et indlæg om ideen med medarbejderudviklingssamtaler. Du kan læse mere om deres koncept på musskema.dk.
Struktureret velkomst til nye medarbejdere
Karina Rysholt Christensen fortalte om konceptet ”onboarding”, der går ude på at byde velkommen til nye medarbejdere allerede inden de træder ind ad døren, og at følge op, så de kommer til at føle, at de er fuldgyldige medlemmer af flokken i deres gruppe og sektion. Du kan ses Karinas præsentation på O-drevet på adressen: O:\ST_AGRO\Faelles\SeniorVIP 2016 præsentationer.
Nyt på uddannelsesfronten
Bernd Wollenweber orienterede blandt andet om den nye semesterstruktur og den nye kursusstruktur. Du kan se Bernds præsentation på O-drevet på adressen: O:\ST_AGRO\Faelles\SeniorVIP 2016 præsentationer.
Synliggørelse af flagskibene
De to flagskibe Sustainable Pest Management og Climate-Smart Agri-Food Systems er sat i søen. Janne Hansen fortalte om kommunikationsplanerne for de to flagskibe. Du kan se Jannes præsentation på O-drevet på adressen: O:\ST_AGRO\Faelles\SeniorVIP 2016 præsentationer.