Nu kommer de første URIS-retningslinjer

Den 1. november er en skæringsdato for URIS-arbejdet på Aarhus Universitet. URIS står for Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.

På denne dag kommer det første rul af retningslinjer, som særligt vedrører rekruttering og ansættelser. Retningslinjerne er et værktøj, der skal give øget overblik og en kvalificeret stillingtagen til potentielle medarbejdere, ph.d.-studerende og gæster på AU. 

I kan læse mere om det første rul af retningslinjer i denne nyhed: https://medarbejdere.au.dk/nyheder/nyhed/artikel/forskningssikkerhed-fra-1-november-traeder-uris-retningslinjer-i-kraft-paa-au

Det vil være de færreste af jer, som vil blive berørt af URIS-retningslinjerne. Men da de omfatter hele universitetet, er det væsentligt, at alle medarbejdere ved, at det er et område, som er i fokus på Aarhus Universitet. 

Hvis I har spørgsmål til implementering af URIS-retningslinjer, skal I gå til jeres nærmeste leder. 

På denne hjemmeside er der også samlet en række spørgsmål og svar, som knytter sig til URIS-arbejdet, og i dette interview med prodekan Brian Vinter fortæller han mere om baggrunden for URIS-retningslinjerne.