Nu starter arbejdet med opbygning af kandidatuddannelsen i Plantevidenskab

Om et år er vi klar til at byde den første årgang på vores nye bacheloruddannelse i Plante- og fødevarevidenskab velkommen.

Foto: AU Foto

Frem mod næste års studiestart arbejdes der på højtryk med detaljeplanlægning af kurserne, ombygning af bygninger samt indkøb af udstyr til de fælles undervisningslaboratorier. Desuden arbejder reklamebureauet Envision på at gøre kommende studerende opmærksomme på vores nye uddannelser via en rekrutteringskampagne, som inden længe bliver sat i søen på diverse medier. Kampagnefilmen har snigpremiere den 11. oktober kl. 12.00 og kan ses via Zoom

En anden glædelig nyhed er, at Erasmus Mundus Master-uddannelsen i Soils and Global Change (IMSOGLO) fortsætter med optag af studerende på AU fra 2025 og fire år frem. Læs mere om IMSOGLO her: Master's degree programme in Soils and Global Change (au.dk)

Kandidatuddannelsen i Plantevidenskab starter i 2027
Selvom der er længe til 2027, starter vi allerede nu på det indledende arbejde på vores kommende kandidatuddannelse i plantevidenskab. Opbygningen af kandidatuddannelsen vil ske i en arbejdsgruppe, hvor medlemmerne er samlet på tværs af instituttet og i samarbejde med Institut for Fødevarer, Institut for Ecoscience og AU’s center for uddannelsesudvikling (CED). Har du lyst til at deltage i arbejdsgruppen, bedes du henvende dig til Bo Vangsø Iversen eller Anne Sofie Nielsen.

Kandidatuddannelsen i Plantevidenskab bygger på en vidtrækkende kompetenceprofil, hvor kandidaten skal opnå viden om og forståelse af en lang række af forskellige emneområder såsom plantefysiologi, genetik og avl, landbrugets påvirkning af miljøet og planteproduktionens generelle rolle i samfundet.

Der vil på vores nye kandidatuddannelse være elementer fra vores allerede eksisterende uddannelser, men som for bacheloruddannelsen vil den nye uddannelse være studentercentreret med et integreret curriculum. Der vil være fokus på et projektbaseret og praksisbaseret undervisningsforløb.

  • Tidslinje for AGRO uddannelsesaktiviteter:
2023-24 2024-25 2025-26 2026-27 2027-28 2028-29
Agrobiologi (BA)
Agrobiologi (KA)
IMSOGLO (KA)
Plante- & Fødevarevidenskab (BA)
Plantevidenskab (KA)

Blå: Uddannelser i Campus Aarhus. Grøn: Uddannelser i AU Viborg


Arbejdsgruppen består på nuværende tidspunkt af:  

  • Bo Vangsø Iversen
  • Anne Sofie Nielsen
  • Jørgen Eivind Olesen
  • Bernd Wollenweber
  • Jim Rasmussen
  • Chris Khadgi Sørensen
  • Mette Vestergård Madsen
  • Hanne Lakkenborg Kristensen FOOD
  • Antonios Petridis FOOD
  • Joachim Audet ECOS
  • Luc Janss QGG
  • Morten Graversgaard
  • Kim Hebelstrup
  • Finn Borchsenius TECH
  • Mathilde Andersen TECH
  • Tina Bering Keiding CED

Uddannelsesansvarlig for Plante- og fødevarevidenskab: Bo Vangsø Iversen

Deltag i snigpremieren af  rekrutteringskampagne den 11. okt. kl. 12.00 her: https://aarhusuniversity.zoom.us/j/66108156388?from=addon

Læs mere om uddannelsen her: Plante- og fødevarevidenskab (au.dk)