Ny leder for MARK Jylland 

Det er en stor glæde at kunne byde Christian Bjerg Mogensen velkommen som leder af MARK Jylland. Christian starter i jobbet den 1. maj 2025.

Foto: Christian Bjerg Mogensen

Christian bor i Ørnhøj og har et fritidslandbrug. Han har en stærk profil som leder for større teams i både det offentlige og private erhvervsliv. Han kommer fra en stilling som driftsleder ved VIA University College på Campus Holstebro, hvor han har haft ansvar for Facility Management og personaleledelse. Han har også erfaring som operativ leder ved Falck, hvor han sikrede en effektiv drift. 

Christian har en bred uddannelsesbaggrund, herunder en diplomuddannelse i ledelse og flere øvrige lederkurser. Hans erfaring som ambulancebehandler og selvstændig landmand har givet ham en bred vifte af færdigheder, bl.a. med at indgå i projekter på både strategisk og praktisk niveau. Christian arbejder for at opnå gode resultater og skabe trygge, motiverende rammer for alle involverede.  

I ansættelsesudvalget har vi haft nogle rigtig gode samtaler med Christian om jobbet som leder af MARK Jylland, og vi er overbeviste om, at han bliver en stærk tilføjelse til både markdriften og ledergruppen. Der er meget nyt at sætte sig ind i, når han starter 1. maj, men sekretariatet sørger for en god introduktionsplan, så han lærer både MARK Jylland og AGRO godt at kende. Lige nu er vi midt i en af årets travleste perioder i marken, så vi håber, at alle vil hjælpe til med at give Christian en god start og et grundigt overblik.  

Vi ser frem til at byde Christian velkommen til MARK Jylland og til AGRO. Vi glæder os til at se hvordan han bidrager til at skabe et positivt og produktivt arbejdsmiljø her i AGRO.