Nye Covid-19 restriktioner

Læs de nyeste restriktioner i forhold til Covid-19 situationen.

Foto: Colourbox

Særligt for medarbejdere bosiddende i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Vesthimmerland og Læsø Kommune.

Alle medarbejdere fra de berørte nordjyske kommuner skal såvidt muligt arbejde hjemmefra frem til d. 3. december 2020. Nærmere omkring dette aftales med nærmeste leder.

For alle medarbejdere

Fra mandag den 26. oktober 2020 og fire uger frem er forsamlingsforbuddet ændret fra 50 til 10. Møder med mere end 10 personer skal afholdes online. Bemærk dette gælder også for møder i pauserum og kaffehjørner.

Fra og med torsdag den 29. oktober 2020 gælder et udvidet påbud om at bære mundbind, når man færdes indendørs på AUs lokaliteter. Dette gælder også for Askov, Flakkebjerg og Foulums fællesarealer. Når man sidder på sit kontor, kan man tage mundbindet af. Mundbind fås hos sekretærerne i Foulum og i receptionen i Flakkebjerg. Læs mere om brug af mundbind længere nede. 

Afholdelse af sociale arrangementer, herunder julefrokoster, receptioner etc., er ikke tilladt frem til og med 2. januar 2021.

Husk, at ved brød- og kaffeordninger SKAL god håndhygiejne overholdes (sprit af først).

Det gælder fortsat, at AGROs medarbejdere arbejder hjemme, såfremt nærmeste leder vurderer, at det er muligt og hensigtsmæssigt. 

Der skal derfor fortsat holdes god afstand, sprittes/vaskes hænder ofte, afsprittes kontaktflader samt luftes ud.

Regler i forhold til mundbind. 

Askov

Medarbejdere tilknyttet Askov skal ikke bære mundbind i bygningerne, men alle udefrakommende skal.

Flakkebjerg

Man skal bære mundbind, hvis man færdes i Flakkebjergs fællesområder (A-bygningen, i områder omkring receptionen, mødelokaler og i kantinen samt i varemodtagelsen). 

Man behøver ikke bære mundbind på den gang man har kontor/laboratorie i. Mundbind fås i receptionen. 

Foulum

Man skal bære mundbind, hvis man opholder sig i Foulum på fællesområder (A-bygningen i områder omkring mødelokaler og i kantinen samt i varemodtagelsen i bygning C20, hvor bilnøglerne bliver afhentet). Bevæger man sig ind i andre institutters områder, skal man ligeledes bære mundbind. 

Internt i AGRO behøver man ikke bære mundbind i det bygningskompleks man har kontor/laboratorie i, men hvis man bevæger sig til andre bygningskomplekser skal man bruge mundbind.

Mundbind fås hos sekretærerne. 

Foulumgård

Medarbejdere tilknyttet Foulumgård skal ikke bære mundbind i bygningerne G50-52, men alle udefrakommende skal.