Nyt fra Foulumgaard

MARK oplevede i vinter en mindre omorganisering efter Karen E. Henriksen gik på efterløn. Det betyder, at vi nu er tre selvstændige markforsøgsenheder på henholdsvis Flakkebjerg, Askov (herunder aktiviteter på Jyndevad) og Foulumgaard. 

På Askov og Foulumgaard er det de tidligere driftsledere, Henning Thomsen på Askov, og undertegnede på Foulumgaard, der fortsat er ledere. I Flakkebjerg er kommet et nyt ansigt, da Thomas Birger Jensen er ansat som driftsleder. 

Verden set fra Foulumgaard

Det har været et koldt og sent forår. Det går vi i hvert fald og fortæller hinanden, men ifølge DMI har det ikke været så atypisk. Det er nok rigtigt, at når det gælder vejret, så er mands minde cirka tre uger. Her i starten af maj er vi ved at være færdige med at etablere forsøgene. Vi mangler blot at så majs og lægge kartofler. 

Vi har travlt i øjeblikket, fordi vi heldigvis er fyldt godt op med forsøg. Både semifield og markerne er næsten fyldt til bristepunktet, når vi tager hensyn til, at vi også skal have egaliseret markerne mellem forsøgene. 

Faktisk er vi så fyldt op, at vi har været nødt til at leje mere jord, da et forsøg med kartofler pludselig krævede fem hektar mere sandjord end vi havde til rådighed. Det betyder, at vi nu har 10 hektar jord på Havrisvej, som ligger cirka 11 km vest for Foulum (15 ”vejkilometer”). Det giver lidt mere spildtid i forhold til at arbejde med markerne omkring Foulumgaard, men ikke mere end vi mener er til at leve med. Vi har efterhånden et par års erfaring med det. 

På medarbejdersiden har vi sagt velkommen til en ny kollega 1. maj 2017, da Søren Anton Nielsen startede hos os. Søren Anton er ikke helt ukendt med Foulum, da han i mange år har arbejdet ved kvægforsøgene på Foulum. 

Bred vifte af forskningsplatforme

Forsøgene på Foulumgaard er en blanding af forskningsplatforme med samme sædskifter og/eller jordbehandlingsstrategier i en længere årrække og enkelte forsøg, der kører i blot et til fire år. 

Nogle af platformene har efterhånden kørt i over 20 år. Det gælder f.eks. jordbehandlingsforsøget CENTS, hvor der kigges på reduceret jordbehandling. Afgrøden i år er vinterhvede. 

Det samme gælder sædskifteforsøget, hvor konventionelle og økologiske sædskifter sammenlignes. Den nuværende projektperiode dækkes af projektet ROWCROP, hvor der fokuseres på mulighederne for rækkedyrkning og radrensning af korn. 

Platformen med et økologisk kvægsædskifte starter op igen i 2017 efter at det har lagt lidt i dvale de seneste par år. Vi har fastholdt sædskiftet, men bortset fra nogle små ph.d.-forsøg er der ikke hentet data ud af systemet. Det sker igen fra i år i projektet SMARTGRASS. 

I DONG-platformen, som har beholdt navnet, selv om DONG ikke er medsponsor længere, har der de seneste fem år været fokus på maksimal biomasseproduktion. Her er målet at anvende biomassen i et bioraffinaderi. Udviklingen i jordens kulstofpulje følges også i projektet, blandt andet ved at vi har parceller uden afgrøder til sammenligning. 

En anden biomasseplatform er de flerårige energiafgrøder, hvor de ældste forsøg begyndte i 1992.Vi har i øjeblikket pil, poppel, hassel, rødel og miscanthus (elefantgræs) med i forsøgene. 

VIRKN-platformen begyndte for to år siden. Her fokuserer vi på anvendelsen af efterafgrøder. I 2017 udvides med et screeningsforsøg, hvor vi skal vurdere en række nye kandidater til brug som efterafgrøder. VIRKN er et af de forsøg, som er placeret både på JB4-jorden på Foulumgaard og JB1-jorden i Havris. 

Et andet forsøg, som ligger begge steder, er et treårigt majsforsøg (GylleIT) med fokus på anvendelse af gylle som startgødskning. Det er et samarbejdsprojekt med Seges. 

Det nye projekt på sandjorden er POTENTIAL. Det er et EU-forsøg, hvor der fokuseres på gradueret vanding og gødskning af kartofler blandt andet baseret på data fra CropSat-satellitterne og data indsamlet fra droner. Det er også et treårigt forsøg. 

Endelig har vi en række mindre forsøg, bl.a. i samarbejde med Institut for Ingeniørvidenskab, som har forskere på Foulum, men ikke råder over egne forsøgsmarker. Vi har også et tæt samarbejde med ingeniørerne omkring gylleudstyr og -udbringning. I semifield indledes nye forsøg med majs og vårbyg i lysimeterne. 

Hjælp til en god start for ph.d.-studerende

Mange af forsøgene har ph.d.-studerende, som har projekter, der placeres oven i de forsøg, vi laver i forvejen. I den forbindelse har vi en lille bøn til vejlederne for de ph.d.-studerende, som skal bruge vores faciliteter. 

Hvad enten det er markforsøg, semifield eller forsøg, der ligger på andre lokaliteter, hvor der skal bruges tørreskabe, formalere m.m. på Foulumgaard, så kom gerne og få en snak med os, så snart I ved, at der bliver et behov for faciliteterne. Så kan vi planlægge det, der skal laves, så det passer ind i de øvrige aktiviteter. På den måde undgår vi, at der pludselig står en studerende med 100 planteprøver, der skal tørres den dag, hvor vi har alt i brug til andre forsøg. Det er desværre sket tidligere. 

På bygningssiden skal vi i gang med en mindre ombygning på Foulumgaard blandt andet for at indrette et separat formalingsrum. Formalingen foregår i dag i det rum, hvor der er tørreskabe, og det giver nogle problemer med støj og støv, især når der er flere processer i gang samtidig. Ændringerne betyder, at vi skal konvertere noget af maskinhallen til værksted.